Endnu en Kinks-anekdote

7. april 2020

På coveret til The Kinks andet album fra 1965 The Kinks Kontroversy ser man Dave Davies med en Gretsch-guitar. Ray Davies fortæller i X-Ray, at Dave fik den guitar af George Harrison fra The Beatles. Og – at guitaren kort tid efter blev stjålet. Dave vendte ryggen til den for en kort bemærkning og væk var den. Om den siden er dukket op, vides ikke. Hvad der kommer let, går let – eller noget. Om ikke andet, så illustrerer anekdoten, at godt nok var de fremstormende bands konkurrenter – og meget bevidste om det – men de var også gode kammerater bag kulisserne. De eneste, der falder lidt uden for denne kategori i Ray Davies fortælling, er to af medlemmerne af The Beach Boys, der agerer arrogante, kolde og afvisende. Men de var jo også amerikanere…

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

4 har læst indlægget
14,148