Jens “Missil” Rohde skyder på politikerne
13. juli 2008
Regeringspartiet Venste bryster sig at hylde den indiviuelle (valg)frihed. Men i praksis retter de fleste Ventre-politikere sig efter far Fogh. Der er dog et par personer med Venstre-baggrund, der af og til gør sig ud til bens. Den iltre Søren Pind er en af dem. Birthe Rønn Hornbech er (var?) en anden. En tredje den detroniserede Radio TV2-chef, Jens Rohde, der også har det med at sige noget, der ikke falder i god jord i partitoppen. I dagens Politiken kan man læse, at han – efter at man i går kunne læse, at kulturminister Brian Mikkelsen de facto fyrede bestyrelsesmedlemmer i DR – retter skytset mod politikerne, sig selv inklusive. “Spørgsmålet er, om vi i den politiske beslutningsproces har gjort det godt nok. Det mener jeg ikke, vi har, og det bliver vi nødt til at lære
noget af”, siger Rohde. Kloge ord i juli. Og Rohde sætter kniven ind lige der, hvor det gør allermest ondt: den manglende økonomisk styring, som politikerne i al for lang tid så gennem fingre med. Kritikken rammer som en missil såvel den tidligere socialdemokratiske som den nuværende regering, der overtog ansvaret i 2001. Rohde peger også på den eneste handling, de ansvarsforflygtigende politikere kunne gribe til: økonomisk støtte til DR for at afbøde konsekvenserne af deres egen uduelighed. Desværre forsøger den glatte socialdemokrat Mogens Jensen af affærdige Rohdes kritik som “bagklogskab” og mener, at når nu DR overtog det projekt, som var en hjertesag for politikerne engang, så måtte de sidde med det fulde ansvar. Det er politiske håndvaskeri af første klasse. Hvis politikerne blot kan lægge ansvaret for et projekt fra sig ved at etablere en særskilt bestyrelse eller lignende, så er det jo forståeligt, at vi har alle de byggeskandaler i dette land…En tidligere omtalt rapport har dokumenteret at advarselslamperne omkring DR-økonomien har blinket så ofte, at der må have været tale om politisk blindhed for at overse problemerne på et tidligt tidspunkt.
Rohdes klare tale bør føre til en uvildig undersøgelse af politikernes reelle ansvar – og så bør man til den tid diskutere de økonomiske konsekvenser.
