50: The Kinks – Lola

12. juni 2020

Det er uden tvivl en af The Kinks mest populære sange, der udkom på denne dag for halvtreds år siden. Lola. En sang, der foregriber vor tids identitets- og kønsforvirrede tid, om den unge mand, der på en bar i Soho møder Lola, der ‘går som en kvinde, men taler som en mand’. Sangskriver Ray Davies løb ind i problemer med den sang, dels på grund af det med kønnet, og dels fordi brandnavnet “Coca Cola” bliver brugt i den oprindelige version (på singlen blev det ændret til “Cherry Cola”). Ray Davies var faktisk nødt til at afbryde The Kinks turné i USA og rejse til London for at indspille ordet “Cherry” i stedet for “Coca”, så singlen kunne udsendes, og derefter rejse tilbage og fortsætte koncerterne. “Coca Cola” forblev dog på albumversionen, og typisk for den tid medførte det både bandlysninger og anden modstand. Det ændrer dog ikke ved, at sangen er blevet en af Davies’ mest elskede sange.

Personligt tror jeg ikke, at publikumssuccessen skyldes sangens indhold, men derimod, at det er en rigtig syng-med-sang med et uforglemmeligt omkvæd. Det vidner flere liveoptagelser også om.

https://youtu.be/NFwP2huyNzg

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

68 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62