Dødsfald: Sangskriveren Kenny Young, 79 år

12. juni 2020

I en engelsk avis læser jeg, at sangskriveren Kenny Young er død. Kenny hvem, vil du måske tænke! Og hans navn er måske ikke et af dem, der ligger længst fremme i bevidstheden. Men, hvis man tilføjer, at det var ham, der skrev “Under the Boardwalk”, som blandt mange andre The Rolling Stones og vores egne The Someones har indspillet, så giver det nok mere mening.

Kenny Young var jøde og hed egentlig Shalom Giskan, og først efter at han var emigreret fra Israel til USA ændrede hans sit navn til det ordinære Kenny Young. Hans første hitsingle var “Please don’t kiss me again” med the Chamettes – efter at han havde kastet sig over sangskrivningen, der førte ham til et job i sangskrivermekkaet Brill Building. Det var i starten af tresserne, og der gik ikke længe, før han sammen med Artur Resnick skrev “Under the Boardwalk”, der sikrede ham et eftermæle. Fordi sangen var en af dem, spirende bands måtte have på repertoiret.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. helge kommentarer:

    I følge Wikipedia er det et stykke tid siden – han døde faktisk på sin fødselsdag den 14. april – hvis man ellers tror hvad der står i Wikien

  2. capac kommentarer:

    Ja, det skal nok passe, men jeg synes han fortjener at blive nævnt. Det er vist ikke sket i danske medier.

  3. helge kommentarer:

    Selvfølgelig skal han nævnes og det skal også lige nævnes at min Under the Boardwalk favorit er Tom Tom Clubs https://www.youtube.com/watch?v=TNRy1vkSDbo

  4. capac kommentarer:

    @helge: “Under the Boardwalk” er jo en af den slags sange, som mange pigtrådsgrupper og beatgrupper tog på deres repertoire, fordi det var en god og enkel sang. Og alene af den grund fortjener den jødiske sangskrive at få en minderune kastet efter sig. Og der er mange fine versioner af den.

Skriv en kommentar

14 har læst indlægget
14,213