Teach your children

15. august 2020

Til Variety fortæller Graham Nash om sit første møde med Jerry Garcia. Crosby, Stills, Nash & Young var i studiet i efteråret 1968 for at lave albummet Deja Vu, og de havde lige fået Nashs sang “Teach your children” perfekt på båndet. Men Steven Stills mente, at hans og Neil Youngs guitarer fyldte så meget i lydbilledet, at der manglede noget andet. Hvortil David Crosby reagerede med at fortælle, at Jerry Garcia da var i studiet ved siden af sammen med Grateful Dead, og han havde lært at spille steel guitar for et halvt år siden… Og Garcia var med på ideen, selv om han ikke havde spillet steel guitar på en plade. “Jeg vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre. Føl det og spil det”, sagde Graham Nash. Og Garcia gjorde som sagt. Og selv om han ikke var helt tilfreds med første optagelse, så blev den valgt, fordi den havde den rette følelse. Og sådan kom Jerry Garcia altså med på Deja Vu.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

8 har læst indlægget
14,412