Cliff Richard – snart 80

29. september 2020

Om et par uger fylder Cliff Richard 80. Og han er ude med et nyt album, det 42. af slagsen. Så vi kan godt glemme alt om at glemme ham lige med det samme. Han har været med siden debuten i 1959 (hvor jeg fyldte 6 år) og har solgt rigtig mange plader, kun overgået af Elvis og The Beatles. Og dengang i starten af tresserne var man enten til Elvis eller Cliff. Jeg var til Elvis, men som tiden er gået har Cliff også fået en varig plads i mit musikhjerte. Især hans tidlige rock-and-roll-indspilninger står stadigvæk med en friskhed og ungdommelig frimodighed.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. Uffe kommentarer:

    Jeg var også på Elvis-holdet, men er med årene blevet delvist omvendt. Var det ikke sådan, at drengene var til Elvis og pigerne til Cliff?

    I øvrigt er jeg ikke meget for at acceptere, at han bliver 80. Jeg går ud fra, at han har slettet The Young Ones fra repertoiret …

  2. capac kommentarer:

    @Uffe: Du har nok ret i det med pigerne og Cliff. Jeg var nok for ung til at interessere med for deres præferencer – dengang. Og jo, det kan godt være lidt svært at tænke på Cliff som 80-årig, Jerry Lee Lewis som 85-årig osv. Det er som om deres liv i medierne har gjort dem udødelige – i bogstaveligste forstand. Jeg tør slet ikke tænke på, når Paul McCartney eller Bob Dylan dør – så imploderer medierne nok…

  3. Donald kommentarer:

    Ham havde jeg helt glemt. Husker en skolekammerat, som var begejstret for først den ene, så the Shadows, så Cliff, og hvad var så det næste? Jeg kan ikke huske hvad de hed, – den første med “Tom Dooley” og så … ja, så kom der efterhånden flere. Fælles for dem var jo at de kunne synge uden “autotuner”.

  4. capac kommentarer:

    @Donald: Ja, det var på mange ledder og kanter en helt anden tid. De kunne synge de unge mænd, uden autotune og uden at være omkring tv-skærmen først. Skifflekongen Lonnie Donegan sang om “Tom Dooley” i 1958 og var med til at sætte rock-and-roll-bølgen i gang i Storbritannien.
    Populærmusikken var meget mere overskuelig dengang. Man kunne være til det ene eller det andet – eller det hele. I dag er det hele uoverskueligt og meget kommer slet ikke i nærheden af de store medier. Spørgsmålet er om det er et fremskridt eller det modsatte?!

Skriv en kommentar

24 har læst indlægget
14,466