Så kys det nu det satans liv…
9. december 2020Tæt på min bolig ligger en stor folkeskole. Og hver morgen kan jeg – og det sker ofte, fordi jeg er ude at lufte min hund – kan jeg se fortravlede forældre i bil sætte deres børn af ved “Kys og farvel”-skiltet. Og i dag kom jeg, inspireret af en vens alt for tidlige bortgang, til at tænke på, om disse fortravlede forældre på vej mod ‘livets indhold’, arbejdet, nogensinde tænker over, hvor let tingene glider os af hænde, hvor let noget slipper ud mellem fingrene på os. Som i ABBAs mesterlige sange om den lille pige, der går til skole med sin skoletaske i hånden og et fraværende smil på læben, medens moderen med det velkendte sug af tristhed gør sig sine tanker om den forsvindende tid.
Og sangen er så god og stærk, fordi den lader en tænke, at denne følelse ikke kun gælder den lille pige, der vandrer af sted til skole og ud i livet, men livet som sådan. I vores begær efter at fastholde nuet, oplever vi, at det er umuligt, at det slipper gennem fingrene på os – eller at det kun paradoksalt er muligt at fastholde nu’et i erindringen.
Schoolbag in hand, she leaves home in the early morning
Waving goodbye with an absent-minded smile
I watch her go with a surge of that well known sadness
And I have to sit down for a while
The feeling that I’m losing her forever
And without really entering her world
I’m glad whenever I can share her laughter
That funny little girlSlipping through my fingers all the time
I try to capture every minute
The feeling in it
Slipping through my fingers all the time
Do I really see what’s in her mind
Each time I think I’m close to knowing
She keeps on growing
Slipping through my fingers all the time
Sleep in our eyes, her and me at the breakfast table
Barely awake I let precious time go by
Then when she’s gone, there’s that odd melancholy feeling
And a sense of guilt I can’t deny
What happened to those wonderful adventures
The places I had planned for us to go
Well, some of that we did, but most we didn’t
And why, I just don’t knowSlipping through my fingers all the time
I try to capture every minute
The feeling in it
Slipping through my fingers all the time
Do I really see what’s in her mind
Each time I think I’m close to knowing
She keeps on growing
Slipping through my fingers all the timeSometimes I wish that I could freeze the picture
And save it from the funny tricks of timeSlipping through my fingersSchoolbag in hand, she leaves home in the early morning
Waving goodbye with an absent-minded smile
9. december 2020 kl. 20:46
Jeg begriber ikke, hvordan jeg har kunnet undgå at kende den fine sang. Meget rammende og rørende. Tak for den.
10. december 2020 kl. 11:37
@Uffe: I det hele taget er ABBAs svanesang og mesterværk, albummet The Visitors alt for overset og sat lidt i skygge af de mange flmaboyante hits. Men den plade er kronen på værket. Det er her Ulvaus og Andersson for alvor viser sig som modne sangskrivere med meget smukke melodier og nogle tekster, der gør deres pop poetisk. Jeg har tidligere slået et slag for den smerteligt smukke “When all is said and done”, der gør næsten alle andre kærlighedsafskedssange til skamme. Og jeg fortsætter gerne med at plædere for dette ABBA-hovedværk, der besidder en tidløshed som er sjælden i poppen.