Lille status
20. januar 2021Som de seneste par dage, så kom jeg lidt for sent op. Fristelsen til at slå vækkeuret fra og snuppe en halv time mere tog over. Men heldigvis er min sovekammerat, hunden, med på at vi trækker den lidt – bare han så kommer ud, så snart jeg har fået tøj på og inden kaffen skal indtages. Og i dag ventede en luftningstur i regnvejr. Men som bekendt findes der ikke dårligt vejr, kun dårlige klæ’r. Så af sted gik det, hen over våde græsplæner, gennem store vandpytter og under dryppende træer. For vinteren har sluppet sit greb om vores biotop, i hvert fald indtil videre, og sne og is er byttet ud med mildere vinde og altså vand.
Hundeluftningen er nærmest blevet rituel her i casa. Når vi kommer hjem, skal hunden tørres i et håndklæde. Våd hund i møblerne er uønsket. Og han elsker den proces, og han bliver blød og lækker af en tur med håndklædet, og kvitterer med en lille legeøvelse, der består i, at han løber alt hvad han kan gennem lejligheden. Og det er noget af en kunst, fordi vi her i casa roder temmelig meget. Men det ignorerer han og gennemfører sit stunt med forbløffende tempo og energi.
Bagefter venter så havregrynene og kaffen. Og i dag er stemningen præget af lidt træthed. Hvordan man føle sig lidt træt, når man har sovet (for) længe og har gået en frisk tur, er lidt af en gåde. Men måske hænger det sammen med denne særlige dag. Coronaen som vi kender den (Covid 19) er igen på retur, de centrale, statistiske tal er på retur. Til gengæld ved vi ikke, hvad den britiske mutationsvariant B117 har i vente til os. Tager den bare over efter Covid 19, og er vi så lige vidt? Hvem ved!
Og i dag tager President elect Joe Biden omsider over efter Donald Trump. Men det er som i eventyrene at ligne med afhugning af dragens hovede. Kroppen er der endnu og der vokser nye hoveder ud. Eller som Trump selv har gjort opmærksom på, så er den bevægelse, han har stået i spidsen for, kun lige begyndt. Sagt på en anden måde, så kan det godt være, at vi slipper for Trumps Twitterpolitiseren og hans uforudsigelige handlen, men Joe Biden og hans folk overtager et samfund i store problemer. Demokratiet er et skindemokrati, utilfredsheden med the establishment er større end nogensinde, uligheden er bare vokset og vokset, racismen har under Trump vist sig at være lige så udpræget som den har været i årtier i USA, økonomien er trængt på det globale marked, klimapolitiken skal genstartes med gevalt og så videre. Joe Biden får ikke tid til at overveje sit otium lige med det samme. Trump er væk, men trumpismen lever i bedste velgående.
Jeg læner mig tilbage i min gamle Børge Mogensen-skrivebordslænestol og løfter kruset med den varm kaffe til læberne. Trætheden fordamper lidt med den første koffein. Kom an onsdag.
