60: Johnny Reimar

13. februar 2021

I går aftes udsrålede DR1 endnu en ombæring af programmet Fællessang – hver for sig, hvor Katrine Muff Enevoldsen og Johannes Langkilde lader en række danskere – professionelle og amatører – synge kendte sange, som så seerne derude kan synge med på og evt. filme på mobilen og sende ind til programmet. Et udslag af coronapandemien, der tvinger os til at tænke alternativt. Og som sådan en ganske udmærket idé, selv om man sagtens kan komme med indvendinger mod realisationen. Fx så synes jeg, at valget af sange ikke altid tager højde for, at langt de fleste danskere kun kan synge til husbehov. Svære sange med svære tekster, oven i købet udenlandske nogle af dem. Men lad os blive ved denne anke.

I gårsdagens program deltog Johnny Reimar, der blev præsenteret som Danmarks Partykonge. Og ganske vist har Reimar da svinget tyrolerhatten og solgt masservis af partyplader og billetter til partykoncerter. Men som han selv forklarede, da han blev spurgt om, hvordan han havde lært det: Han har været på banen i tres år. Startende med rock and roll og endt med bl.a. smølfer og tyrolerhatte. Og han gjorde opmærksom på, at det netop i år er 60 år siden, han pladedebuterede. Det måtte jeg selvfølgelig tjekke efter. Og det viser sig da også, at den første plade med Reimar Kristensen, som hans borgerlige navn er, er The Cliffters-singlen “My heart and I / How wonderful to know” fra 1961. Og lidt mere research afslører, at singlen nåede førstepladsen på hitlisten. En ganske imponerende debut.

Ikke just rock and roll – men ok.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

10 har læst indlægget
14,687