Om det vi holder af – Obskuriøst X

20. oktober 2006

Min interesse for smÃ¥skrifter, fanzines og andre miscellanea, som det hedder i bibliografisk jargon, gÃ¥r – som sÃ¥ meget andet – tilbage til den tidlige ungdom. Det var fanbladene – Beatles Monthly og den slags – og obskure musikblade som Superlove!, Hætsj og nogle udenlandske fanzines (før det hed sÃ¥dan), der vækkede interessen. Kærligheden til smÃ¥ non-profit-skrifter er forblevet usvækket gennem Ã¥rene, selv om interessen nok har bredt sig til – fagligt betingede – skrifter om poesi, litteratur og kultur.
Som undertitlen pÃ¥ Obskuriøst X siger, handler det “om det vi holder af”. Fanzinet er drevet af kærlighed til stoffet, og det er disse smÃ¥skrifters styrke – og svaghed. Svagheden bestÃ¥r, som lederskribent Henrik ogsÃ¥ er inde pÃ¥, i, at man ikke bekymrer sig meget om læserskaren. Vi er lysÃ¥r fra den journalistiske leflen for gud-og-hvermand. Omvendt kan man sige, at sikrer sig en vis kvalitet af læsere: kun dem, der sætter pris pÃ¥ den slags holder ud og ved.
Personligt har jeg altid været fascineret af skribenter, der dyppede deres pen i deres hjerteblod. Folk, der – med en kliché – brændte for deres stof. Hvad enten det var forfattere og digtere, der udgav pÃ¥ sub-pub-basis eller journalistspirer, der skrev sig frem i tidsskrifter som MM eller lignende. Selv om alle ikke skriver lige godt, sÃ¥ kan man som regel mærke engagementets elektriske understrøm i teksterne. Og det vækker læseren i mig.
Obskuriøst X er som en af barndommens lykkeposer. Man åbner den med stor spænding for at se, hvad der gemmer sig af godbidder og fascinerende tingel-tangel. Ganske vist havde Larsen jo afsløret indholdet på forhånd, men nu fik blogbestyreren så syn for sagn.
Obskuriøst er indiskutabelt Henriks blad. Henrik med venner. På forsiden står Henrik med ryggen til den århusianske domkirke. Sikkert et billede fra Henriks tur til det mørke Jylland. Henrik på vej mod det århusianske minefelt med antikvariater, pladebutikker, genbrugsshops og andre samlerforretninger.
Hovedstykket i bladet mÃ¥ nok være Joachim Larsens seks sider lange artikel “Tid til Doctor Who”, hvor man fÃ¥r en meget udførlig anmeldelse af tre DVD-udgivelser om serien. En minutiøst gennemgang, som kun en nørd kan skrive den. Læseren bliver oplyst om de tekniske problemer med at omsætte en klassisk tv-serie til DVD. SÃ¥dan noget mÃ¥ man som nostalgiker gÃ¥ op i. Det skal jo helst være som dengang. Det er ogsÃ¥ derfor vi nostalgikere har det lidt svært med director’s cut, extended versions osv. Det er jo ikke det samme – som dengang.
Ellers starter bladet med Joachim og Henriks artikel om detektiv-figuren Colombo, som denne blog jo ogsÃ¥ har været inde pÃ¥ for ikke sÃ¥ længe siden. Joachims artikel tager igen afsæt i udgivelsen af DVD-materiale med serien. For en Colombo-skeptiker som mig er artiklerne interessant læsning, fordi de præsenterer en fortolkning af seriens egenart. Begge forfattere er enige om, at serien adskiller sig de “traditionelle serier” ved at lægge vægten et andet sted. Det interessante ved Colombo er ikke, hvem-der-har-gjort-det, for det fÃ¥r man at vide som det første i hvert afsnit. Det interessante er mÃ¥ske heller ikke Colombo-figuren som person, for denne udvikler sig meget lidt, efter at den først har fundet sin form. Colombo er først og fremmest interessant som opklaringsmetodiker. Men det virkeligt interessant er skurkene, der spilles af kendte skuespillere, og som hver især har spændende personligheder, der er drevet af menneskelige motiver som begær, hævntørst, jalousi osv. AltsÃ¥ det sÃ¥re menneskelige. MÃ¥ske man skulle give Colombo en chance til…
Colombo-artiklen følges op af et rigtigt nørdet stykke om den smukke filmskuespillerinde Candice Bergen og hendes roller i de to brutale, ja, modbydelige westerns Soldier Blue og The Hunting Party. Førstnævnte sÃ¥ jeg ved premieren i min barndoms biograf Strandbio (som jeg nævner, sÃ¥ ofte jeg har lejlighed til det!), og jeg kan endnu huske kvalmen over de blodige slagterier, men ogsÃ¥ smukke Candice – og titelsangen med den indianske Buffy Sainte-Marie. Candice kan man nu og da kan være heldig og se i en eller anden amerikansk tv-serie som Guest Star; hun var ikke det store talent, men klarede sig i kraft af – lad os sige det pÃ¥ den mÃ¥de – et fotogent udseende. Hun var mange unge mænds vÃ¥de drøm dengang. Og er derfor selvskreven til en fanzine-rune… I øvrigt fik jeg netop en mail fra en lokal dvd-forhandler, der havde The Hunting Party til salg for kr. 149,-. SÃ¥dan kan tingene falde sammen.
Erling Søby har en lille artikel om et af mine favoritbands Talking Heads. Hvilken plade skal med pÃ¥ den øde ø? Et typisk fanzine-spørgsmÃ¥l. Hovedvægten ligger pÃ¥ omtalen af bandets mesterværk – koncertfilmen Stop making Sense – der stadigvæk stÃ¥r som noget af det ypperste, der er lavet i denne vanskelig genre.
Artiklen følges op af Henriks møde – eller snarere ikke-møde – med sit store idol Robyn Hitchcock, da denne med band besøgte spillestedet Loppen for ikke sÃ¥ mange mÃ¥neder siden. Stykket har vi tidligere kunnet læse i Henriks blog.
Frank Brahe kaster sig ud i en fortælling om Queen-forsangeren m.m. Freddie Mercury, der jo forlod denne verden alt for tidligt som offer for AIDS. Et patch-work af historier og informationer om den afdøde mands karriere. Undervejs tangeres et klassisk tema: Kunstneren som røvhul…
Frank har ogsÃ¥ en anden artikel, som mÃ¥ henregnes til hæftets højdepunkter: Artiklen om den “glemte” danske SF-forfatter m.m. Tage Eskestad med en gennemgang af flere af mandens værker. Med sÃ¥dan en artikel kan man gÃ¥ pÃ¥ jagt i antikvariaterne…
Vi fÃ¥r ogsÃ¥ Henriks beskrivelse af sin rejse til fanzine- og vennetræf i Herning: Moerche midt pÃ¥ dagen. En rejsebeskrivelse af storbymenneskets tur ind i det mørke Jylland, som er svær at læse uden associationer til dansk rejselitteratur i øvrigt. Enhver der har besøgt Herning vil forstÃ¥, hvorfor man kan føle sig lidt fortabt derude pÃ¥ heden…
Obskuriøst har selvfølgelig også sin egen anmeldersektion. Her omtale Ole Eges pornofilm Bordellet, der ikke holder vand som pornofilm betragtet. Men Ole Ege burde jo i øvrigt være et godt emne for et fanzine. Henrik omtaler med veneration George Romeros Land of the Dead og den tyske (!) SF-klassiker Operation Ganymed. Og Heine Sørensen supplerer med en omtale af soundtracket til omtalte zoombie-film.
Bladets sidste sektion udgøres af Den Psykotroniske Bogreol, der byder på en Thomas Winthers guide til antikvariater, brugbikser o. lign. i Storkøbenhavn og på nettet, Henriks Supernostalgi, som også vil være kendt fra Henriks blog og Erling Søbys kyndige omtale af Jodorowsky (Moebius).
Alt i alt lever Obskuriøst X op til sin fanzine-ambitioner. Tekster om det, der optager skribenterne. En blandet landhandel. SÃ¥dan som det skal være. Hermed anbefalet alle med smag for det obskure eller i hvert fald: obskuriøse…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

15 kommentarer

  1. Carsten kommentarer:

    Sad sÃ¥ sent som i gÃ¥r og forklarede et par kammerater, at de eneste fans der er mere nørdede end trekkies er – Doctor Who fans (kender ikke den rette term for fans af Doctor Who). Min baggrund for denne pÃ¥stand: Joachims artikel. Jeg mÃ¥ indrømme at jeg hist og her skippede et par passager :-)

  2. Henrik kommentarer:

    Tak for den fine omtale. Det er nu ‘Dawn of the Dead’, ikke ‘Land’ som er Romeros store klassiker.
    Jeps, Robyn Hitchcock teksten er et bloggenbrug, ligesom bemeldte ‘Land’ anmeldelse hækler videre pÃ¥ en gammel blogskitse. ‘Supernostalgi’ er derimod en opdatering af et indlæg til Seriejournalens sommerstafet 2005. Set i bakspejlet burde jeg nok have tilføjet en note om teksternes historik…

  3. Henrik kommentarer:

    Hm, godt ord igen… jeg kan se, at der er noget tekst fra den gl. blog som har sneget sig ind ogsÃ¥. :-)

  4. capac kommentarer:

    Jamen, genbrug er da godt Henrik! Det er trods alt noget andet at læse teksterne pÃ¥ rigtig papir. SÃ¥dan arbejder rigtige forfattere! Jeg ændrer lige det med Land/Dawn… Det er nok for tidligt at gøre Land til kult-klassiker, trods alt.

  5. klaus kommentarer:

    whosister..? whosianere..? og på dansk: huser..? hm, burde måske overveje en håndbog i fanifisering..?

  6. capac kommentarer:

    Jeg vil trygt overlade til Henrik og andre inkarnerede Dr.Who-fans at finde et kælenavn!

  7. Henrik kommentarer:

    PÃ¥ engelsk bl.a. “Whovians”. Det ville vel pÃ¥ dansk blive til “Whovianere”. Men ellers bruges “Doctor/Dr. Who fans”, plain and simple, ogsÃ¥ internt pÃ¥ fan-messageboards.

  8. capac kommentarer:

    Hvemsianere! ;-)

  9. klaus kommentarer:

    genialt..! men ‘whovians’ ligger ogsÃ¥ godt pÃ¥ tungen… me, i’m a whovian, what about you..?

  10. Carsten kommentarer:

    Who? Me? :-)

  11. martin leth kommentarer:

    hej! jeg er en ulykkelig person, som står for at påbegynde min specialeskrivning. Jeg regner med at skulle belyse ondskabsrepræsentationer i dansk litteratur i et primært religionshistorisk perspektiv. I denne optik vil jeg meget gerne have fat i al information angående Tage Eskestad og hans (fremragende) værker. Jeg kunne læse ovenover, at der i publikationen bliver rettet fokus mod netop hr Eskestad og jeg vil derfor meget gerne have fingre i ovenstående publikation. hvordan får jeg det? på forhånd tak. /Martin

  12. capac kommentarer:

    @martin leth: Eftersom bladet er udsolgt for længst, er det nok bedst, at du henvender dig til Henrik, der er ansvarshavende redaktør m.m. Du finder ham her: Samlersind.

  13. Carsten kommentarer:

    Henrik har været så storsindet at lægge en pdf-fil af Obskuriøst X på sin blog: http://www.samlersind.dk/blog/?p=164

  14. klaus kommentarer:

    lagde henrik ikke en pdf-version ud til download for nylig..?

  15. martin leth kommentarer:

    I skal have mange tak, har lige læst artiklen og fundet lidt brugbart/interessant materiale deri. takker!

Skriv en kommentar

1.234 har læst indlægget
13,593