Katastrofedrømme…

9. august 2008

Gamle Freud udkastede den idé, at det kun er lykkelige mennesker, der ikke drømmer. Ergo må jeg være lykkelig det meste af tiden. I hvert fald kan jeg yderst sjældent huske mine drømme. Enten er jeg generelt lykkelig eller også er mine fortrængningsmekanismer særdeles gode.
Men her til morgen drømte jeg – og kunne huske noget af drømmen bagefter. Det var en katastrofedrøm. Jeg befandt mig i en nærmest sort-hvidt metropollandskab med lutter store skyskrabere. NÃ¥r jeg tænker pÃ¥ det, mindede det mest af alt om en tegning af Palle Nielsen. KuldslÃ¥et og angstfyldt. Og stemningen var præget af, at disse bygninger kunne eller ville falde sammen. Enten af sig selv eller fordi de blev ramt af nedfaldende flyvemaskiner. Det er det eneste jeg kan huske: Jeg er i bygningerne og skal finde ud af, om jeg skal forlade dem eller ikke. Og sÃ¥ vÃ¥gnede jeg, fordi uret ringede.

Cranberries – Dreams

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 kommentarer

  1. derhenne kommentarer:

    hej capac –
    for 30 år siden havde jeg en drøm som ord til andet er lig din
    jeg fik det hele med uden vækkeur og vågnede i panik
    billedet du har fundet er meget rammende
    der mangler blot de sorte silhuetter af propelbombeflyene
    det kunne være en kollektiv drøm
    har den forbindelse til din pc-nedtur:
    hvad skal jeg gøre når tingene rabler

  2. capac kommentarer:

    @derhenne: Ja, mÃ¥ske havde de fat i noget det to gamle herrer – Freud og Jung – nÃ¥r de spekulerede pÃ¥ et kollektivt ubevidste. Eller ogsÃ¥ siger det bare noget om vores fælles virkelighed. Og du har ret: Vi mangler bare propelbomberne i billedet… :-)

Skriv en kommentar

266 har læst indlægget
14,625