Memento mori
14. august 2008Livet er både stærkt og skrøbeligt. Vi ved ikke, hvor længe vi er her. Og det må vi ikke glemme. Jeg fik påmindelsen i dag, hvor en lang arbejdsdag var planlagt. Sådan skulle det ikke gå. I dag valgte lægerne af fjerne al livsforlængende teknologi fra min svigermor, og her til aften udåndede hun. Kort efter, at jeg havde forladt hospitalet. Hvad der forekom vigtigt i morges, forekommer ubetydeligt her til aften.
14. august 2008 kl. 18:22
Jeg kondolerer.
Jeg foretrækker at betragte døden som en overgang til en anden tilstand, ikke som en afslutning, selvom døden naturligvis opfattes som sådan af de efterladte.
Jeg mener at have hørt engang, at summen af energi i universet er konstant. Det er mit stærkeste argument for troen på, at intet forsvinder ud af kredsløbet. Energien antager formentlig blot en helt anden form.
14. august 2008 kl. 18:30
@Tina: Tak. Ja, døden er jo en del af livet. På samme tid en banalitet og noget utroligt.
14. august 2008 kl. 18:50
we’re only passing through… som cohen synger… kondolerer
14. august 2008 kl. 19:43
Det gør mig ondt for dig og din hustru ikke mindst.
14. august 2008 kl. 20:11
@ Tak Klaus og Torben.
15. august 2008 kl. 02:29
Det gør mig ondt, så brat enden kan være. Jeg sender en kærlig hilsen til dig og ikke mindst til din kone og din datter.
Kærlig hilsen,
Irene
15. august 2008 kl. 07:30
@Irene: Tak, og jo, fruen og frøkenen har det svært lige nu.
15. august 2008 kl. 11:11
Det gør mig ondt…
15. august 2008 kl. 12:31
@Maria: tak… ;-)
16. august 2008 kl. 15:21
Kondolerer. Forsinket.
16. august 2008 kl. 15:44
@filoffen: Tak kollega (færdes i Nobelparken for tiden…)! ;-)
17. august 2008 kl. 13:25
Glimrende!
17. august 2008 kl. 14:44
@filoffen: Men kun en uge mere! :-D