Flygtningen – en tv-serie (1963-67)

22. oktober 2006

Kimble og co.
I går kom Fruen hjem med to DVD’er. Billigt indkøbt i den lokale Kvickly. Den ene var Greystoke om Tarzan; og den anden Flygtningen med Harrison Ford i hovedrollen. Sidstnævnte er en solid action-film, hvor Harrison Ford spiller en af sine bedre roller; måske fordi han får modspil fra Tommy Lee Jones, der altid er (mindst) seværdig.
Filmen bygger på tv-serien The Fugitive, der løb over skærmene i USA i perioden 1963-67. Historien var som skabt til en (i princippet uendelig) tv-serie: Lægen Dr. Richard Kimble – spillet af David Janssen – bliver uskyldigt dømt til den elektriske stol for drabet på sin hustru. Det lykkes Kimble at flygte og derefter følger episode efter episode, hvor Kimble i jagten på den enarmede morder må skifte identitet og lokalitet for at undslippe politiet, som til stadighed er på sporet af ham. 120 episoder blev det til, og 42 afsnit udkom på VHS. Båndene kan man endnu være heldig at købe på nettet, men så vidt jeg ved er der ikke kommet en DVD-udgave. I 1993 blev den udnævnt til at være den bedste tv-serie i tresserne af TV-Guide.
Flygtningen var en af de første tv-serier, som jeg fulgte med i, hver gang den blev sendt. Den havde, som nævnt, et plot, der gjorde den velegnet til serieformatet. Dertil kom, at man sagtens kunne springe et afsnit over, fordi hvert afsnit havde en skabelonagtig opbygning omkring Kimbles nye identitet og nye opholdssted. Inden for den ramme kunne manuskriptforfatterne så lave små variationer og små indbyggede historier.
Serien blev udsat for et ny versionering i 2000 af CBS, men holdt kun en sæson. Måske var tiden løbet fra denne type tv-serie.

Links: fanside med mange andre links; Homepage of the Hunted med komplet episodeguide og meget mere; dertil kommer IMDB og Wikipedia, der også skriver om serien.

Opdatering :Serien er nu på dvd – se her.

8 kommentarer

  1. ole kommentarer:

    Hej!

    Kan oplyse om at den findes p̴ DVD Рjeg har den selv, men mangler slutningen som jeg leder efter.

  2. capac kommentarer:

    @ole: Ja, serien er kommet pÃ¥ DVD – ogsÃ¥ med danske undertekster. Se mine andre indlæg om serien her: http://www.capac.dk/wordpress/?s=fugitive

  3. Nis Peter Elving kommentarer:

    Hej.

    Husker tydeligt Flygtningen fra min sorgløse ungdom, i 60’erne.
    Den kunne lægge gaderne øde.
    En anden jeg mindes er Skatteøen med bl.a. Long John Silver.
    Jeg husker den som ekstremt spændende – den blev, sÃ¥ vidt jeg husker,
    sendt i flere afsnit.
    Har forgæves forsøgt at finde DEN version af Skatteøen.
    Mon du eller andre kan hjælpe?
    M.v.h.
    Nis

  4. capac kommentarer:

    @Nis Peter Elving: Der findes en tysk serie om skatteøen fra 1966 – og sÃ¥ er der en filmatisering af historien om Long John Silver fra 1955. Det kunne passe sÃ¥dan tidsmæssigt.

  5. Nis Peter Elving kommentarer:

    Tak for svaret – det er lige præcis den tyske serie om skatteøen fra 1966 jeg husker
    og har ledt efter, med Ivor Dean i rollen som Long John Silver.

    M.v.h.
    Nis

  6. capac kommentarer:

    @Nis Peter Elving: Og den tyske kan fås på DVD, fx på Amazon.de.

  7. Jens Vellev kommentarer:

    Jeg har et spørgsmål. Hvilken dag blev SIDSTE afsnit af Flygtningen vist i dansk tv?

    mvh

    JENS VELLEV

  8. capac kommentarer:

    Jens, jeg må nok foreslå dig at kontakte enten DR eller bibliotek.dk. Det eneste, jeg ved, er, at serien – eller i hvert fald 39 afsnit af den – løb på DR i 1966-67.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

7.604 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62