Kønskamæleonen Bowie
26. august 2008
På min pladereol har David Bowies Berlin-trilogi – Low, Heroes og Lodger – en særlig plads. Disse plader, der blev til i et samarbejde med lydtroldmanden Brian Eno, markerer et af Bowies største kunstneriske højdepunkter. Ingen tvivl om det. Jeg kom til at tænke på Bowie og Berlin-trilogien, da jeg forleden læste en bøsses slukørede anmeldelse af den just afviklede Gay Pride i København. Denne særlige begivenhed, hvor de homoseksuelle slår et slag for deres ret til at være dem, de er, var åbenbart – i følge anmelderen – endt i sin egen parodiske konformitet. Så var det jeg tænkte, at sådan er det gået med meget af kønsdebatten i dette land. Fordomme, stereotyper og ‘sandheder’ er daglig kost. Og så kan man godt savne folk som David Bowie, der forstod på kunstnerisk vis at sætte kønnet i spil i sine kamæleonagtige iscenesættelser. Legen med kønnet var en integral del af Bowies projekt op gennem halvfjerdserne og ind i næste årti. Hvem tager tråden op fra Bowie, Lou Reed og andre? Anyone?
27. august 2008 kl. 11:06
Forslag til musikere som tar opp tråden fra Bowie, Reed, et. al. er vel flere, men jeg vil slå et slag for Antony (Hegarty) fra Antony and the Johnsons. Han har også sunget med Reed. Mellom dem – historisk – finnes jo også Boy George. En annen utfordring til kjønnsstereotypier er k.d. lang. Og det er mange flere. Samtidig, Bowies Berlin-trilogi vil bli stående – lenge.
27. august 2008 kl. 11:30
@Erik Steinskog: Jovist, Antony og k.d.lang fortjener at blive nævnt. Men måske ikke på helt samme teatralske vis…
27. august 2008 kl. 11:37
Vel, måske teatraliteten i forhold til kjønn og kjønnsstereotypier har endret seg noe siden sent 70-tall? I den forstand at også kjønnspolitiske diskurser generelt har endret seg. Samtidig ser jeg poenget ditt.
27. august 2008 kl. 11:51
@Erik Steinskrog: Vi er bestemt enige. Måske hænger det sammen med, at det teatralske i det hele taget ikke længere spiller den samme rolle i populærmusikken som dengang, da Bowie var Ziggy Stardust og Reed gik on the wild side…