Fildelingens fremtid
27. august 2008Det forlyder, at et kulturministerielt udvalg overvejer at pålægge internetudbyderne at sætte en stopper for den “ulovlige fildeling” af film, musik og så videre. Sådan som det er sket i Frankrig.
Ser vi bort fra de tekniske og administrative problemer, det vil medføre – for slet ikke at tale om de udgifter, det måtte påføre internetudbyderne – så er det centrale spørgsmål vel, om det vil begrænse den ulovlige fildeling?
Ser vi på de hidtidige forsøg på at sætte en bremse på udviklingen – fx i form af kryptering osv., så tyder noget på, at det ikke vil lykkes.
Piraterne har allerede meldt ud, at de som modspil vil begynde at kryptere de ulovlige filer, så udbyderne ikke kan se, hvad de gemmer… Når det drejer sig om det digitale er der altid et modspil.
Og hvordan skal udbyderne fx kunne skelne mellem alle de tusindvis af gratis, legale filer, der er i omløb og så de ulovlige? I hvert fald vil de få nok at se til med filtre og løbende overvågning af de millioner af data, der løber gennem serverne… Og mon ikke det vil resultere i en fordyrelse af internetabonnementerne?!
Personligt har jeg svært ved at forestille mig, at en sådan lov vil ændre ret meget ved status qvo. Især de unge har vænnet sig til, at internettet er et tag-selv-bord, når det gælder musik og film. Og de vil nok forstå at omgå de restriktioner, der vil blive pålagt udbyderne.
Der må tænkes i kreative, alternative løsninger på det alvorligste problem: At musikerne og de andre kunstnere mister penge på fildelingen. Opgaven lyder: At kunstnerne skal sikres en acceptabel fortjeneste for deres udgivelser. Forbud og kriminalisering af internetbrugerne er fortidens svar på problemet. Hvad er nutidens – og fremtidens?
Jeg har ved flere lejligheder fremhævet spændende nye initiativer, senest fra musikere Peter Gabriel. Og der skal flere til, for der er nok ikke en enkelt løsning på problemet. Måske kunne man betale noget via medielicensen, som vi jo alligevel er pålagt som internetbrugere? Andre forslag? Anyone!?
27. august 2008 kl. 15:51
Det bliver meget svært medmindre at det at linke til ulovlige filer også kan straffes.
‘Man’ loader musikken op hos f.eks. Rapidshare, Megaupload, etc, opretter en blog med omtalen, hvor man ikke skriver at man kan hente filen, og gemmer sÃ¥ linket i kommentarerne. Men om man vidste at uploadet var ulovligt, eller hvem der har foretaget dette, kan næppe bevises.
Som det er nu kan rigtigt meget findes og downloades gratis og ulovligt.
Rigtigt mange smÃ¥ labels har hverken rÃ¥d eller tid til at finde ‘piraterne’, og der er ingen repressalier true med. Man kan være heldig at net-udbyderen (f.eks blogspot/google) blokerer eller fjerner linket.
De store labels har folk til at finde ‘piraterne’, de smÃ¥ mÃ¥ bare hÃ¥be at ingen finder linksene.
Jeg fandt i forgÃ¥rs alle Univers Zero’s skiver lagt ud (www.univers-zero.com – check dem!) af en ‘entusiast’. Det lille pladeselskab Cuneiform har i dag fÃ¥et disse links blokeret.
Det her betyder måske på lidt længere sigt at små labels med nichemusik må stoppe med at udgive musikken.
Det forekommer mig underligt at folk lægger deres yndlingsbands musik i form af nye CD’er ud pÃ¥ nettet, ofte endda som FLAC eller 320 kbps, bare for at fÃ¥ lidt ‘streetcredit’, nÃ¥r de endda ved at pengene gÃ¥r fra bands der i forvejen ikke bliver rige af at spille og udgive musik.
Men at have en hyppigt besøgt blog med folk der lytter til den samme slags musik må jo kildre hele vejen ned ad ryggen, de tjener jo ikke noget på det.
Nogen hævder at disse downloads ikke går ud over salget, der ville ikke været blevet solgt noget alligevel, men at de måske generer en interesse for bandet, og derfor måske medfører et salg senere. I visse tilfælde er det sikkert rigtigt.
Bare man kunne måle det.
Et resultat af denne udvikling kan også være at bands fremover primært skal leve af at spille live, og albums kun bliver en sideting. Sådan har det været før.
27. august 2008 kl. 16:21
@mb: Tak for et langt og godt indlæg. Pladesalget falder støt, og selv om det kan være svært at påvise sammenhængen mellem downloads og pladesalg, så må det vist være klart for enhver, at internettets muligheder for deling af musik og så videre spiller en væsentlig rolle.
Jeg tror, som du også er inde på, at den levende musik vil være et af de steder, hvor det tabte terræn skal genvindes. Vi har allerede set det med Live Nation-kontrakterne. Og på koncertbilletpriserne! Og der er nok ikke noget tvivl om, at i hvert fald mp3-formatet efterhånden vil få status af noget, man smider i nakken på folk som PR-materiale.
Om de smÃ¥ pladeselskaber vil knække nakken pÃ¥ udviklingen, er jeg ikke helt sÃ¥ sikker pÃ¥. MÃ¥ske vil de netop overleve som nicheaktiviteter. Jeg har selv ved flere lejligheder købt cd’er direkte fra kunstnerne eller de smÃ¥ pladeselskaber. Og man fÃ¥r leveret inklusive forsendelse og en personlig hilsen til under to tredjedele af, hvad man skal give for en cd i dagens Danmark.
Tilbage er så, hvordan vi sikrer, at kunstner også får lidt for det, der cirkulerer på nettet. Der skal nok blive fundet en eller flere løsninger på problemet. Og i øvrigt, så har pladesalg jo aldrig været lukrativt for det store flertal af kunstnere. Forleden kunne man fx læse, at den kendte country-kunstner Lyle Lovett ikke havde kunnet leve af sine ellers stortsælgende pladekontrakter. Pengene var gået til bagmændene.