Politik og menneskesyn: “Kontanthjælpsloftet”

30. oktober 2006

Når man bedriver social- og beskæftigelsespolitik ud fra en ren og skær økonomisk synsvinkel, kommer man til at begå vold mod de mennesker, som politikken retter sig mod.

Et godt eksempel er det såkaldte “kontanthjælpsloft“, som den siddende regering med beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen har indført. Bag ideen om et “kontakthjælpsloft” – en neutral betegnelse for et lovindgreb, hvormed man berøver familier den offentlige hjælp, som de har behov for – ligger et primitivt menneskesyn, der opfatter mennesket som en skabning, der primært (udelukkende?) følger et “økonomisk incitament”, som det hedder i politiker-new-speak. Reducerer du et menneskets eksistensgrundlag tilstrækkeligt, så vil mennesket bevæge sig derhen, hvor der er penge at få. Mennesket reduceret til en økonomisk kategori.


Nu har beskæftigelsesministerens eget ministerium udfærdiget en rapport, der viser, at den omtalte begrænsning af kontanthjælpen ikke har haft den ønskede effekt. Dermed bekræfter rapporten en anden rapport, som Socialforskningsinstituttet lavede for over et år siden, hvor konklusionen var, at det omtalte “loft” ikke fik folk i arbejde, men gjorde dem fattigere.

Rapporten dokumenterer, at kun ca. 20% af de 135.000 registererede kontanthjælpsmodtagere reelt er i stand til at tage et almindeligt lønarbejde. Og det er der mange grunde til: sygdom, handicap, misbrugsproblemer, mangelfulde sproglige og andre kvalifikationer osv.

Beskæftigelsesminister Frederiksen reagerer med at sige, at der nu skal sættes fokus på andre barrierer.
Men det kan godt undre, at en minister – og en regering – i så lang tid kan slippe af sted med at føre politik ud fra en så umenneskeligt menneskesyn, uden at gode liberale og konservative kræfter har protesteret voldsomt og længe. Er et så simpelt menneskesyn foreneligt med en god liberal tankegang? Eller med klassisk konservativ socialpolitik (a la Lis Møller fx)? Også på dette område er der i høj grad brug for en ny politik…

Opdatering: I går aftes havde man mulighed for at se Claus H. Frederiksen diskutere den omtalte rapport med socialrådgiver Gunver Auken på DR2 (Deadline). Hvis man naivt havde forventet, at beskæftigelsesministeren ville tage sin forsimplede opfattelse af mennesker på overførselsindkomst op til grundlæggende revision, så tog man fejl.

Frederiksen omtalte det forhold, at mennesker ikke ville tage et lønarbejde, hvis de “fik mere udbetalt i bistand”, som en “naturlov”. Han ville gerne se på andre “barrierer”, men ikke drømme om at ændre ved “kontanthjælpsloftet”, der holder folk nede i fattigdom…
PS. Udsendelsen kan ses på DRs hjemmeside.

5 kommentarer

  1. c bagger kommentarer:

    Selv set ud fra en ren økonomisk synsvinkel,er det på den lange bane en dårlig ide. Her på fyn kender jeg flere eksempler på enlige forsørgere der er blevet udsat fra en bolig,de pludselig ikke havde råd til. Resultatet kan meget hurtigt blive anbringelse af børnene, længerevarende behandling af diverse de traumer som lang tids umenneskeligt pres ofte føre med sig.
    Seneste eksempel er en enlig mor fra svendborg med 5 (FEM) børn. Der kun fordi det sikkert ville danne avisoverskrifter, fik en
    ekstrabevilling dagen før fogden mødte op. Så de sparede penge kan meget hurtigt blive meget meget dyre.
    Men inden i hovedet på en venstremand er der ikke plads til en verden der ikke nødvendigvis ser ud som set fra venstremandens perspektiv.At der måske findes andre incitamenter de end økonomiske, og at liberal ikke betyder dumt svin

  2. c bagger kommentarer:

    Ja,ja jeg skal nok få fat i et nyt keybord. z#33Tr.,. Men om det undlader at bytte om på ordene ved jeg ikke. Og dyslektuel har jeg været fra lille.

  3. capac kommentarer:

    @cbagger: Her i bloggen er ogsÃ¥ dis- eller dyslektuelle, intuelle og andre minoriteter velkomne. Vi redigerer ogsÃ¥ med nænsom hÃ¥nd… ;-)

  4. Kim kommentarer:

    Det sÃ¥kaldte kontanthjælpsloft sparker kun til folk der i forvejen ligger ned. Jeg har fra barnsben lært, at det gør og bør man ikke. Den borgerlige regering og deres tro støtter i Dansk Folkeparti, har Ã¥benbart ikke fÃ¥et denne opdragelse med hjemmefra. Dem der for alvor rammes af loftet er de psykisk syge uden offciel diagnose og dem der røg af i svinget under den seneste lavkonjuktur – og dermed aldrig kom igang med uddannelse eller beskæftigelse. Det er efterhÃ¥nden svært at være glad og stolt over at være dansk. Vi mÃ¥ bare hÃ¥be at folk efterhÃ¥nden som de selv bliver ramt af sparekniven, vælge at sætte deres kryds hos andre partier end de tre, der for øjeblikket sidder pÃ¥ flæsket, ved et kommende folketingsvalg.

  5. c bagger kommentarer:

    Jeg skrev faktisk dis.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

875 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62