Hvad blev der af… Albert Hammond?

4. september 2008

På den store, omsiggribende indie-scene er capac flere gange stødt på navnet Albert Hammond Jr. Junior. Og har tænkt: Kunne han måske være søn af gamle Albert Hammond, altså ham sangskriveren? Men det blev ved tanken indtil i går, hvor jeg fik tjekket det ud. Og jo, det er rigtig nok. Rytmeguitaristen i The Strokes og solokunstneren Albert Jr. er søn af gamle Hammond. Og hvad blev der egentlig af ham?
Den nu 64-Ã¥rige Albert Hammond var uden tvivl en af de allermest populære sangskrivere i England i tresserne og halvfjerdserne. BÃ¥de som sangskriver for andre og i sin egen solokarriere. Han begyndte sin karriere i Gibraltar, hvor han blev født, men karrieren og succes kom først rigtig i gang, da han i 1966 dannede sanggruppen Family Dogg, der hittede i 1969 med sangen “A Way Of Life“. Herefter gik det slag i slag. Med sange som “Little Arrows” (til Leapy Lee), “Make Me An Island” og “You’re Such A Good Looking Woman” (til afdøde Joe Dolan), “Gimme Dat Ding” (The Pipkins), “Good Morning Freedom” (Blue Mink), “The Air That I Breathe” (The Hollies) og flere til slog han sit navn fast som en af tidens store popsangskrivere. Selv fik han succes med især “It Never Rains in Southern California”, “The Free Electric Band“, “Down by the River”, “I’m a Train” og “I Don’t Wanna Die In An Air Disaster“.
Hammond forlod England og slog sig ned i USA, hvor han siden især har været aktiv som producer, musiker, sangskriver, men ogsÃ¥ i et vist omfang som pladekunstner. Han har fx produceret for Johnny Cash, samarbejdet med Leo Sayer, Art Garfunkel, Tina Turner, tekstforfatteren Hal David og produceren Phil Ramone. Han har ikke ligget pÃ¥ den lade side, men har Ã¥benbart foretrukket at være lidt ude af rampelyset. Senest har han udsendt en soloplade i 2005 – Revolution of the Heart – den første i mange Ã¥r. I Ã¥r blev han indlemmet i den ærefulde Songwriters Hall of Fame. Til lykke med det.

Albert Hammond – It Never Rains In Southern California

Albert Hammond – I’m a Train (Soy un Tren)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

297 har læst indlægget
14,395