Diamond Dogs (1974) – Bowie rocker…
7. september 2008
Albummet Pin-Ups blev efterfulgt af Diamond Dogs i 1974. Et overgangsalbum på flere måder. Pladen med det provokerende og flotte malede omslag af Guy Peellaert1, markerer en afsked med Ziggy Stardust-figuren, selv om der stadigvæk er lighedpunkter til hovedpersonen Halloween Jack. Samtidig er pladen et kompromis-concept-album. Det var vist Bowies plan, at omsætte George Orwells berømte roman 1984 til en slags rock-teater-udgave, hvor Diamond Dogs skulle være soundtracket. Men strid om rettigheder gjorde det umuligt; i stedet er der på LP’ens side 2 en række sange, der er direkte inspireret af Orwells bog (1984 og Big Brother). På Diamond Dogs tager Bowie også afsked med en række musikere, der stod bag Ziggy Stardust-projektet. Med Tony Visconti som medproducer og sig selv som leadguitarist, bakket op af kendte folk som Aynsley Dunbar , Tony Newman og Herbie Flowers – skabte Bowie, hvad man kan kalde Bowie rock’n roll-plade. Selve ordet “rock’n roll” går da også igen på flere af sangene… “When you rock n roll with me/ No one else Id rather be/ Nobody here can do it for me/ Im in tears again/ When you rock n roll with me…”. Med tydelig inspiration fra engelsk R&B-baseret rock’n roll – ikke mindst forbillederne i Stones – og Bowies egen rå, kantede guitarlyd ryster Diamond Dogs glam-rocken af Bowie og peger med sin kuldslåede, dystopiske tematik frem mod Berlin-trilogien. Pladen blev populær, solgte godt og er siden blev genoptryk både i en ordinær remastered udgave og en særlig speciel 30 års jubilæumsudgave.
- maleriet viser Bowie som halv hund halv menneske og på det originale maleri kan man tydeligt se skabningens genitalier… De blev senere malet over, da pladet kom med et foldeudomslag [back]
