Plastic Soul: David Bowie – Young Americans

13. september 2008

Selv om David Bowie blev betragtet som en kamæleon, der lod sin sceniske identitet og sit køn skifte farve og changere efter omgivelserne, sÃ¥ blev det taget ham ilde op, at han efter Diamond Dogs foretog et markant stilskifte og lavede albummet “Young Americans” (1975). Et hamskifte, hvor Bowie smed Ziggy Stardust-figuren pÃ¥ porten og sprang ud som hvid fortolker af soulmusik, Philidelphia Soul. Selv om en del puristiske fans stod af, sÃ¥ blev albummet et solidt hit, og singleudspillet “Fame”, der blev skrevet sammen med en anden elsker af amerikansk soul – John Lennon, blev Bowies første nr. 1 hit i USA. Større anerkendelse kan man vel ikke tænke sig for en plade, som Bowie selv beskedent kaldte for “plastik soul”…
I modsætning til fx Roxy Musics overgang fra art-rock til pop med “Avalon”, kan man dÃ¥rligt tale om kunstnerisk “udsalg” i Bowies eksempel. Bowie har altid stÃ¥et for forvandlingen og den bevidste iscenesættelse. Det understregede han, da han kort tid efter begyndte pÃ¥ sin berømte Berlin-trilogi. “Young Americans” er endnu en iscenesættelse, hvor “Bowie” pÃ¥tager sin en rolle som den elegante, hvide fortolker af soul. Helt ud i det smagfuldt iscenesatte cover, hvor Bowie citerer den lækre, sofistikerede Philly-souls æstetik…
Efter min mening behøver Bowie ikke at være beskeden i forhold til den rigtige soul. Det er et medrivende, dansant, swingende og ekstremt velloplagt album, der giver baghjul til megen af den dovne soul-musik, der kom pÃ¥ samme tid og er kommet siden hen… Bør findes i enhver Bowie-fans samling.

David Bowie – young americans – the dick cavett show newyork

Apropos

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

356 har læst indlægget
13,891