Provo til det sidste: Jørgen Nash

14. september 2008

Jeg skal ikke lægge skjul pÃ¥, at jeg savner provoerne. BÃ¥de dem, der kaldte sig sÃ¥dan – og herhjemme var repræsenteret af blandt andre Ole Grünbaum – og de andre, fx de situationistiske kunstnere Jens Jørgen Thorsen, Jørgen Nash, Hardy Strid m.fl. Folk, der kunne slÃ¥ i den kulturelle bolledej og forarge den borgerlige establishment. Der er alt for fÃ¥ af den slags nu til dags, hvor der er mere brug for dem end nogensinde før.

Der er dog undtagelser, fx Jørgen Leth, der alene med sin livsførelse provokerer… I dag kunne jeg læse en opmuntrende historie om Jørgen Nash. En historie om, hvordan han tog det bestÃ¥ende samfund ved næsen med sin allersidste handling. Efter sin død blev Nash kremeret og hans aske blev gravet ned i jorden omkring et kirsebærtræ ved kunstnerkollektivet Drakabyggets lokalitet. PÃ¥ kirkegÃ¥rden i Örkelljunga, hvor Nashs jordiske rester egentlig skulle ligge i en urne, er der en urne med aske fra brændeovnen i Drakabygget… Læs historien her. Meget morsom.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. J.J.Thorsen kommentarer:

    “Obscenity is whatever gives the Judge an erection.”
    “Don’t worry, it only seems kinky the first time.”
    “Do infants enjoy infancy as much as adults enjoy adultery?”
    “The difference between light and hard is that you can sleep with a light on.”
    “Kinky is using a feather. Perverted is using the whole chicken.”
    “The difference between pornography and erotica is lighting.”
    “Sex without love is merely healthy exercise.”

  2. capac kommentarer:

    @J.J. Thorsen: Jeg tænkte jo nok, at du ikke kunne ligge stille i din grav..

Skriv en kommentar

278 har læst indlægget
14,225