Røvkultur

23. august 2006

I gymnasiet havde jeg en engelsklærer Hans, der gik i knickers, lange uldne strømper og slag. En mand med stil, altsÃ¥. Han havde ogsÃ¥ en klar holdning til det med at lære noget. Enhver kan tage en universitetsgrad, sagde han. Det eneste, der kræves, er røvkultur. Det, han mente, var, at man lærer noget, hvis man sætter sig ned og studerer. Man skal boge den, som de unge siger, og være flittig. Jeg kom i tanke om denne visdom, da jeg læste dagens Berlingske Tidende, hvor en af nyhedener gÃ¥r pÃ¥, at de studerende ved universiteterne fÃ¥r alt for lidt ud af forelæsningerne. Kun hver femte fÃ¥r lidt ud af det. Men, der er intet nyt i nyheden. Pædagogiske forskere har i mange Ã¥r vidst, at det forholdt sig sÃ¥dan. NÃ¥r man pÃ¥ Handelshøjskolen vil lave en særlig enhed, der skal forske i problemet, sÃ¥ vil jeg mene, at det er spild af ressourcer. De kan bare samarbejde med den eksisterende pædagogiske forsknings repræsentanter…

Der er ikke noget galt med forelæsninger i sig selv. De er også en del af universitetets identitet og kultur. Men, hvis det er den eneste form for vidensformidling, man møder som studerende, så er der noget helt galt. Forelæsninger fungerer bedst, når de vil formidle et vidende overblik og som inspiration. Det er dog de færreste, der får det hele med i timelange foredrag. Koncentrationen begynder, som bekendt, at svigte efter en lille times tid. Det er gammel viden. Og nogle af os er ikke så auditivt lærende, så det gør noget. Jeg erindrer, at Johannes Sløk, den gamle teolog og idéhistoriker m.m., i sine memoirer Mig og Godot blankt indrømmede, at han aldrig fik noget ud af forelæsninger og derfor helst holdt sig væk.

Kravet om nye undervisningsformer er logisk, men man skal tage rammebetingelserne i betragtning. Det koster at indføre nye undervisningsformer. Forelæsningen er en billig undervisningform, fordi antallet af tilhørere alene afhænger af rummets størrelse og de akustiske forhold (er der en god højtaler osv.). Mange andre undervisningsformer er langt dyrere i undervisertimer, og tiden – eller rettere: den politiske dagsorden - er ikke til flere udgifter pÃ¥ det omrÃ¥de. Faktisk kan man se en tendens til flere forelæsninger pÃ¥ de længere varende uddannelser. Den store interesse for digital fjernundervisning og e-læring har ogsÃ¥ klare økonomiske incitamenter…

Tante Berlingerens artikel er, kort sagt, gammel vin pÃ¥ en gammel flaske…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

5 kommentarer

  1. Carsten kommentarer:

    Min gamle underviser i mikroøkonomi yndede gerne at håne de politikere der ønskede nedskæringer på undervisningsfronten, men samtidigt ønskede at hæve kvaliteten af undervisningen. Vidensformidling i form af undervisning, fremhævede han, er noget nær den eneste form for produktion, hvor den industrielle revolurion ikke har formået at sænke produktionsomkostningerne drastisk. Hvorfor? Fordi man ikke har kunnet mekanisere den, dvs få maskiner til at overtage den. Der kræves en lærer og nogle studerende der mødes et eller andet sted. Og antallet af studerende må ikke være for stort, ligesom undervisningen ikke må vare for lang tid, da begge dele sænker effektiviteten (og kvaliteten).

    Derfor, fremhævede han, ville man i de kommende år kunne forvente en øget politisk interesse for digital fjernundervisning og e-læring, da man her jo netop pludselig får mulighed for at få et enormt antal studerende tilknyttet en enkelt forelæser, uden at de (i princippet) behøver mødes særligt ofte.

  2. Ane kommentarer:

    Jeg tænker tit pÃ¥, at der er et stort misforhold ml., hvor lang tid det tager at skrive en god forelæsning, og hvor lidt tilhørerne fÃ¥r med sig hjem. Der er et stort “varmetab” der. Men ofte vil de studerende egl. helst have forelæsninger, mÃ¥ske fordi, de kan sidde og gemme sig lidt imens?

  3. capac kommentarer:

    Jeg tror, du har fat i et væsentligt problem, Ane, nemlig forholdet mellem det skriftlige og det mundtlige i forelæsningen. Nogle skriver deres forelæsninger og i stedet for en retorisk forelæsning fÃ¥r man “paper reading”… Og dét kan være en prøvelse! Det er talentfulde forelæsere, og sÃ¥ er der de andre. Jeg tror, man kan komme langt ved at studere lidt retorik. Men nogle har nok mere talent for det end andre. Og at være universitetsansat er ikke i sig selv en garanti for, at man kan den svære kunst. Det ved enhver studerende…

  4. klaus kommentarer:

    problemet kunne mÃ¥ske løses ved at de mindre vellykkede forelæsere blev sat pÃ¥ andre formidlingsopgaver… en anden ting som jeg har hæftet mig ved: mange undervisningslokaler minder i dag mest af alt om afstumpede fabrikshaller, hvad de formentlig ogsÃ¥ var før skillevæggene kom op… med enormt højt til loftet, en lyd som i en banegÃ¥rdshal og en fantastisk masse automatik som for det meste ikke virker, eller som den ansvarlige ikke nødvendigvis kan finde ud af…

  5. capac kommentarer:

    Ja, jeg blev undervist i en tidligere fabriksbygning. Siden har de bygget nye, der
    vist ikke engang lever op til “fabriksstandarden”…

Skriv en kommentar

550 har læst indlægget
13,380