Lenco – hvil i fred
23. august 2006Forleden havde fruen besøg af sine kvindelige kolleger og ville i den forbindelse lade musikken spille sagte i baggrunden. Næppe havde hun sat Thomas Helmig på cd-spilleren, før den efter nogle få toner gik i stå. Displayet viste nogle 333333-taller. Straks flåede jeg låget af for at tjekket det gamle problem med et støvet læsehoved, men rensningen hjalp ikke på 3-tallerne. Gode gamle Lenco er stået af ræset. Efter 15 års tro tjeneste vil han ikke mere. Så nu må jeg ud i den vide hi-fi-verden og finde en ny og forhåbentlig lige så trofast cd-afspiller…
Opdatering: Og næppe har man sagt farvel til sin gamle ven og smidt ham i kælderen, før problemerne hober sig op. For, hvad skal man nu købe? Når der skal tages hensyn til hjemmets indretning (Fruens krav! Det må helst ikke ligne noget nørdet), lydmæssige krav (det skal helst være bedre end det, vi har haft) og så økonomien (en herregård kan og skal det ikke blive til). Det værste ved det er, at det får den indre tvangsneurotiker frem, eller man kunne sige: den indre radikale! Fordele og ulemper, bits og frekvens osv. Bum-bum-bum, som Niels Helveg engang sagde…
23. august 2006 kl. 14:56
Display? Læsehoved? Hvad er der for en nymodens Lenco, I har/havde. Min 30 år gamle Lenco kører stadig som en sveske!
23. august 2006 kl. 17:46
Ã…h, en rigtig Lenco-grammofon! Det var (og er) sager! ;-)
25. august 2006 kl. 19:56
Og Lencoen på den lysegrønne hvirvler elegant vinylen med bløde, autentiske toner til følge!