Sympatier

11. november 2006

Kim LarsenGeorge Michael

Blev vækket tidligt af kombinationen uprofessionelt avisbud, der forsøger at fÃ¥ avisen igennem sprækken (pÃ¥ tværs?) og min gravhund, der ikke brød sig om at blive forstyrret i sin slummer. Og nÃ¥r man sÃ¥ alligevel er kommet pÃ¥ benene, kan man jo lige sÃ¥ godt (inden hundeluftningen) gøre sig det lidt behageligt, hvorfor jeg tog et hurtigt brusebad (det er altid hurtigt…), bryggede en kop kaffe og satte mig til rette med omtalte gratisavis. PÃ¥ forsiden var nemlig et billede af troubadouren Kim Larsen. Hans nye plade “Gammel hankat” (hvor fÃ¥r han det dog fra?) blev anmeldt i bladet. Positivt. Meget positivt. Af en ung anmelder. Og der er ikke noget sÃ¥ velgørende som at læse en vrangvillig, “kritisk” anmelder, der mÃ¥ overgive sig. Jeg har ikke hørt en strofe fra den nye skive, men at dømme ud fra anmeldelsen lever den helt op til Larsens højeste standard. Og det vil sige, at man befinder sig i en klasse for sig selv.

Jeg kan mægtig godt lide Kim Larsen. Ikke blot, fordi han er en god sangskriver udi det danske, men ogsÃ¥, fordi han har en personlig integritet, som ellers er svær at finde herhjemme og udenlands. Det mÃ¥ sgu være svært hele tiden at skulle høre, at man har “scoret kassen” og er Danmarks “nationalskjald”. Men det preller af pÃ¥ manden, der ikke er til fals for hvad som helst.
Jeg har ogsÃ¥ stor sympati for den engelske kunstner George Michael, der vist nok giver koncert her i landet inden længe. Avisen skriver en stor artikel i den anledning. Jeg ejer ikke en eneste George Michael-plade og kommer nok ikke til det. Og det er heller ikke af kunstneriske grunde. Min sympati udspringer af hans utilpassethed. Hans levede liv stÃ¥r i grel modsætning til den blankpolerede, æsteticerede musik og hele dens set-up. Siden han for alvor sprang ud af skabet som bøsse, har han fyldt sladderpressen med den ene “skandale” efter den anden. Man husker sikkert, da han blev taget af politiet med bukserne nede om hælene pÃ¥ et offentligt toilet, hvorefter han lavede en frivol og morsom video, der kommenterede episoden. Og pÃ¥ det seneste har han forarget den nyfigne og meget puritanske engelske offentlighed ved at lovprise sit velkendte forbrug af sjov tobak. Der er noget velgørende og sympatisk ved mandens insisteren pÃ¥ at følge sine tilbøjeligheder pÃ¥ trods af en medieovervÃ¥get karriere og pÃ¥ trods af tidens moral eller dobbeltmoral…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

413 har læst indlægget
13,401