USAs vej til socialisme

5. oktober 2008

Det er ganske vist. USA er på vej mod socialisme. Men den meget omtalte “Bailout”, der blev vedtaget forleden, har ærke-kapitalismens højborg bevæget sig ind på “the slippery slope to socialism” – i hvert fald, hvis man skal tro republikanere som texaneren Jeb Hensarling. Liberalisterne korser sig og besværger statens indgriben i den aktuelle krise og ser det blot som endnu et argument for at gøre det økonomiske system helt frit. Således kunne man i går aftes høre redaktøren for det højresnoede webmagasin 180 grader, Ole Birk Olesen, give udtryk for i DR2s Dead-line (hvor han for gudved hvilken gang var inviteret ind som ‘ekspert’…), at de kriseramte, nålestribede spekulanter på Wall Street blot skulle have lov til at gå rabundes. Så kan de lære det. Han mente, at historiens gang ville bevise, at politikerne skulle have holdt nallerne for sig selv og have ladet de såkaldt frie markedsmekanismer hærge. Det er et tilbagevendende argument hos de såkaldte liberalister: det liberale markeds problemer (“kriser”) løses ikke af statslig eller overstatlig intervention, men kun af markedet selv. Derfor skal det være endnu mere frit, end det er. Om det frisatte marked så har nogle uhyre menneskelige omkostninger, det er helt underordnet. Tanken om det absolut frie markeds velsignelser er disse ideologer trosfundament, deres ultimative dogme. Lad kapitalismen rase, så vil alt blive godt. Amen.
Her i bloggen er vi af den formening, at livet i kapitalismen aldrig bliver tåleligt med mindre staten og de overstatlige institutioner griber ind, regulerer og afbøder kapitalismens værste destruktive tendenser – og den aktuelle krise er blot endnu et eksempel på, at politisk indgriben på finansområdet skulle være sket for længe siden. Selv borgerlige økonomer har givet udtryk for, at politikerne har sovet i timen.
Nu må de amerikanske skatteborgere, der i forvejen er hårdt ramt af tvangsauktioner, arbejdsløshed osv., så betale for, at nogle – med statsministerens ordvalg – “økonomiske lykkeriddere” har skaltet og valtet med finanserne i banksektoren. Oven i købet er de så velsignet med politikere som den kønne Sahra Palin, der virkelig har forstået, hvad den økonomiske krise og “the Bailout” drejer sig om. Se bare her.
Og Palins højre hånd har også et svar på problemet, se bare her:


McCain’s Economic Plan For Nation: ‘Everyone Marry A Beer Heiress’

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

144 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62