VÃ¥d zen

15. november 2006

I et tidligere indlæg skrev jeg om de underværker, som svømning kan gøre for en – kropsligt (og det vil i min verden ogsÃ¥ sige mentalt). Det fik mig til at tænke pÃ¥ den alt for tidligt afdøde danske forfatter Hans-Jørgen Nielsen, der skrev et lille essay om netop den oplevelse, man kan opnÃ¥ ved fx at svømme, løbe eller cykle. I essayet “Da Intet skete” fortæller Nielsen om sin første af slagsen. I en alder af 15 Ã¥r oplever han, da han cykler ned af Humlebæk Kirke bakke, at Intet sker. Han skriver: “Da jeg var yngre, cyklede jeg gerne længe, langt og hurtigt. At cykle pÃ¥ denne mÃ¥de var først og fremmest en slags kropslig sindstilstand, som jeg cyklede mig ind i. Det drejede sig om at finde det rette hurtige tempo, hvor cyklen og kroppen voksede sammen i én stor rytmisk stemplen op og ned og fremad i ét. I denne tilstand svandt bevidsthedens normale kværn af tanker og fantasier efterhÃ¥nden hen. Sindet blev varmt, mørkt og tomt. Opslugt i den rytmisk arbejdende cykelkrop – eller kropscykel. Vejen cyklede sig selv.”
Som Nielsen er inde pÃ¥, sÃ¥ er tempoet afgørende. Det mÃ¥ hverken være for hurtigt eller for langsomt. Der skal være en særlig takt, der finder en særlig harmoni med kroppens puls. Vi er ovre i noget musikalsk. En vis rytmisk monotoni skal opnÃ¥s, inden oplevelsen melder sig. For mig hjalp (hjælper?) det at tælle svømmebaner og svømmetag: 1-2-3-4…57…
For Nielsen bliver der tale om en hverdagsagtig mystisk erfaring. Han kunne sine zenmestre og haiku-digtere. En unik oplevelse, som de efterfølgende kun er mindelser om. For min skyld mÃ¥ man gerne kalde det en mystisk erfaring, men jeg har haft den utallige gange. Der er tale om en dyb koncentration, hvor krop-og-hjerne pÃ¥ et tidspunkt glider sammen om rytmen og bevidstheden pauserer. En form for selvforglemmelse, hvor kroppen “blot” bevæger sig i en bestemt rytme uden at “ville” det, uden “at tænke over det”. VÃ¥d zen.

Nielsens lille essay er trykt i bogen “Efter den fjerde whisky trak han pistolen”, der udkom pÃ¥ forlaget Tiderne Skifter i 1982.

Om forfatteren kan man hos Afsnit P læse:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. Carsten kommentarer:

    Lidt den samme fornemmelse kommer også, når det går godt med at skrive. Selvet forsvinder i den gode rytme ved tastaturet, og man bliver et med teksten.

  2. capac kommentarer:

    Du har helt ret Carsten! Skriveprocessen, der ogsÃ¥ – som gamle Freud var inde pÃ¥ – er en fysisk, ja, erotisk…aktivitet… ;-)

  3. klaus kommentarer:

    ‘efter den fjerde whisky trak han pistolen’ er en rigtig god titel – man spørger uvægerligt sig selv: og hvad skete der sÃ¥..? i det hele taget er nielsen urimelig glemt i dag…

  4. capac kommentarer:

    @klaus: ja, han er gået lidt i glemmebogen. Ud over at være en solid forfatter og digter, skrev han nogle fortræffelige anmeldelser af rock og nogle fine analyser af fodboldspillet.
    Jeg tror, han dukker op igen før eller siden. I øvrigt er titlen på bogen og titlen på en af teksterne inde i bogen, hvor man så får svar på det spørgsmål, du rejser.

Skriv en kommentar

782 har læst indlægget
13,729