Berlin Alexanderplatz
29. oktober 2008
Jeg har lige læst, at den ansete tyske kritiker Marcel Reich-Ranicki har givet tv-mediet tørt på. Ved en gallaforestilling, hvor tv-mediet fejrede sig selv, skar han lige igennem og erklærede, at de fejrede tv-programmer var idiotiske og pinlige. TV var for det meste spild af tid. Der var for langt mellem snapsene. Ikke mindst hos de private og kommercielle kanaler. Og man kan jo kun give den gamle gnavpot ret. I betragtning af hvor mange timer, der sendes, så er kvaliteten påfaldende ringe.
Men der er – og har været – undtagelser. En af de helt store tv-oplevelser, jeg har haft, var Reiner Werner Fassbinders femten timer lange tv-version af Aflred Döblins trediverroman Berlin Alexanderplatz. Som det var tilfældet med Edgar Reitz’ Hjemstavns-serie, der startede nogenlunde samtidig (begge i første halvdel af firserne) viste Fassbinders serie, at hvis blot kunstneren fik tid nok til at udfolde person-, miljø- og tidsbeskrivelse var det muligt at levere højkvalitetsunderholdning, der også kunne give stof til eftertanke. Nu kan alle femten timer fås på dvd for en lille tusse. Julegaveønske.
