Rod Stewart – nu og da

26. november 2008

En af de fÃ¥ gendannelser, jeg ser frem til, er, nÃ¥r og hvis Rod Stewart slÃ¥r kludene sammen med resterne af The Faces. Af en eller anden grund har jeg altid holdt meget af Rod Stewarts hæse stemme. Bestemt ikke nogen stor stemme, mÃ¥lt med traditionel standard. En almindelig stemme, kunne man sige. Og det var – og er – i pop- og rockmusikken, den almindelige, uskolede stemme kom til ære og værdighed. Men han har forstÃ¥et at bruge sin stemme – og dens begrænsninger – optimalt. Og han kan fortolke en sang med overbevisning, timing og frasering. Lyt fx til hans udgave af Elvin Bishops Fooled Around And Fell In Love. Jeg har vist henvist til den før. Ellers tag hans udgave af Tom Waits Downtown Train.
Undertiden synes jeg nok, at han har solgt lidt rigeligt ud. Specielt med sidst i halvfjerdserne og starten af firserne. I’m Sailing kan jeg næsten ikke holde ud at lytte til. Men der var da snapse pÃ¥ pladerne. Fx Some Guys Have All The Luck. En mainstream-hit-ting. Men stemmen er der. Og sÃ¥ har den noget fængende over sig.

Rod Stewart – Some Guys Have All The Luck

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 kommentarer

  1. Torben kommentarer:

    Tja… det der med Faces gendannelse bliver efter alt at dømme IKKE til noget. MÃ¥ske man ogsÃ¥ bare skal lade det være.

  2. capac kommentarer:

    Ja, Torben, gendannelser er en problematisk affære..

  3. AagePK kommentarer:

    Min kone foretrækker Rods udgave af Tom Trauberts blue. I don’t want to talk about it, men All for love med Brian Adams og Sting er jo heller ikke dÃ¥rlige.

Skriv en kommentar

197 har læst indlægget
13,995