Ytringsfrihed og magt

7. december 2008

I disse Ã¥r er ytringsfriheden – en af demokratiets vigtigste grundpiller – under pres, ja, under angreb. Ikke alene fra religiøse mørkemænd, som i tilfældet med sagen om Kurt Westergaard og de famøse Mohammed-tegninger, men ogsÃ¥ fra magthavernes side. Ytringsfriheden – og dens mediale modstykke, pressefriheden – er garanten for at demokratiet kan fungere. Pressen er – nÃ¥r den fungerer bedst – demokratiets lille arrige vagthund, der bider og flÃ¥r magthaverne i bukseben og skørter, nÃ¥r disse ser en interesse i at dølge og tilsløre magtmisbrug eller begrænse borgernes rettigheder.

I weekendens udgave af Information kan man læse om justitsminister Brian Mikkelsens og partiformand Pia Kjærsgaards alt andet end elegante forsøg pÃ¥ at lukke munden pÃ¥ en seriøs kritiker af Politiets Efterretningstjeneste, regeringens udlændingepolitik og den sÃ¥kaldte “terrorlovgivning”, Hans Jørgen Bonnichsen. Bonnichsen har, som det vel er bekendt, en fortid som højtstÃ¥ende medarbejder for PET, og har siden fÃ¥et en rolle som kommentator i forhold til den globale terrorisme, terrorlovgivningen og beslægtede emner. I den forbindelse har han – til Dansk Folkepartis og andre magthaveres fortrydelse – plæderet for en Ã¥ben dialog med moderate muslimer og for, at vi behandler “vores muslimske landsmænd anstændigt”. Dertil kommer, at han har forholdt sig kritisk til den sÃ¥kaldte “tunesersag”.

Der er ingen tvivl om, at en mand som Bonnichsen  – med den erfaring, han har fra sit virke inden for PET – er en uvelkommen debattør for regeringen og dens parlamentariske grundlag, DF, nÃ¥r det drejer sig om politikken pÃ¥ udlændinge- og terroromrÃ¥de. Ikke mindst, nÃ¥r hans udtalelser gÃ¥r regeringen imod. For er der noget, de aktuelle magthavere ikke bryder sig om, sÃ¥ er det at blive modsagt. Regeringen og dens støtter tÃ¥ler ikke kritik. Tænk blot pÃ¥, hvordan det gik Birthe Rønn, da hun luftede sine forbehold over for “tuneserloven”…
Brian Mikkelsen har reageret pÃ¥ Bonnichsens kritik ved – pÃ¥ nærmest injurierende og i hvert fald intimiderende vis – at antyde, at Bonnichsen er i konflikt med sin tavshedspligt. Og Pia Kjærsgaard har forsøgt at gøre manden umulig ved at beskrive ham som en emsig pensionist, der burde holde sig til modeltog i stedet for at blande sig i regeringens selvgode politik.

De to repræsentanter opfører sig grangiveligt, som om de var talsmænd for en (u)oplyst enevælde og ikke et parlamentarisk demokrati. I begge tilfælde er der tale om åbenlyse angreb på Bonnichsens ytringsfrihed. Forsøg på at lukke munden på en kritiker, der stiller regeringen og DF i et dårligt lys. Det er, som om de pågældende politikere, mener at være i deres gode ret til at diskvalificere enhver ytring, der går imod regeringen, som værende en ikke ikke-gyldig ytring. Og at ethvert middel helliger dette mål. Og den går ikke. I et demokrati.

Forsøget pÃ¥ at fÃ¥ en tidligere embedsmand, offentlig ansat, til at tie ved at insinuere pligtforsømmelighed – og derved bringe han i et potentielt dÃ¥rligt lys i offentligheden – og ved at latterliggøre ham pÃ¥ en diskriminerende vis (skulle pensionister ikke have ret til at deltage i demokratiet?) siger en del om to politikere, hvis magtbrynde er steget dem til hovedet. Og det siger ogsÃ¥ noget om de dybe politiske problemer, de pÃ¥gældende politikere har rodet sig ud i med en fejlslÃ¥et udlændinge- og indvandrerpolitik, en uigennemtænkt terrorlovgivning og et katastrofalt, perspektivtløst engagement i to svagt begrundede krige.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    Det er et stærkt indlæg, du skulle skrive til Amtsaviserne eller Information.
    Jeg er dog ikke sikker på, at man kan holde religion ude af det danske system med mindre man tager fat på religionerne, sådan som Franksmændene gør det: De adskiller stat og kirke.

  2. capac kommentarer:

    @Donald: Jeg er enig med franskmændene (eller om du vil: Luther). Kirke (religion) og stat bør adskilles.

Skriv en kommentar

187 har læst indlægget
13,606