Det store sorte hul
10. december 2008
Da jeg var dreng, syntes vi, at det var sjovt at sige sådan noget som: “Et hul er ingenting, med noget rundt om”. Det er det ingenting, der i en vis forstand gør det øvrige meningsfuldt. Kan man sige. Lige som nullet i talrækken gør de øvrige efterfølgende tal meningsfulde, hvis jeg ellers har forstået Bourbarki ret…
Disse tanker løb ind, da jeg læste om den seneste store astronomiske nyhed: At man efter 16 års intense studier har lokaliseret (hvis man ellers kan sige sådan) et kæmpemæssigt “sort hul” i midten af vores galakse, Mælkevejen. Forskerne har fulgt 28 stjernes bevægelse gennem årene, og derud fra har man konkluderet, at der må være tale om et stort sort hul. 27000 lysår fra vores planet. Man har længe haft en teori om, at galaksens centrale masse udgjordes af et sådant hul, men det har knebet med de empiriske beviser. Det er nemlig svært at se noget, herfra hvor vi står. Stjernestøv og andet spærrer for udsigten. Men noget kan vi dog registrere. Fx infrarødt lys. Nu mener man så, efter 16 års observation gennem de to største teleskoper, der findes, med sikkerhed at kunne sige: Der er et sort hul. Et stort sort hul i midten af vores univers. Til lykke.
10. december 2008 kl. 14:31
Der er flere ting omkring astronomi, som er spændende, men sorte huller har altid været en slags “publikumsmagnet”. Registrering af spektrum (aka spektralanalyse) kan ske sÃ¥ hurtigt i dag med digital-udstyr, at jeg næppe kunne tro mine egne ører, da jeg hørte det for et par Ã¥r siden.
Det er et problem, at teknikken er eksotisk for de fleste mennesker. Det er et problem, at der er sÃ¥ mange, som ikke forstÃ¥r videnskabernes metoder. At mÃ¥le afstanden til en stjerne – bare det er en kæmpestor udfordring, som kun kan løses ved andre metoder end dem, vi normalt bruger herhjemme pÃ¥ Jorden/Gaia.
Men endnu mere problematisk er det efter min ringe mening at udbrede kendskabet til, at “naturvidenskab” alene ikke kan afskaffe hunger, løse problemer med infrastruktur og afskaffe krig.
Dertil kræves der nogle gode lærerinder (gerne allerede i børnehaven), som kan forklare, hvordan følelserne fungerer.
10. december 2008 kl. 14:39
sÃ¥ har vi da et sted til affaldet… i øvrigt er jeg enig med donald – sorte huller er astronomernes pandaer…
10. december 2008 kl. 14:53
Nicolas Bourbaki is the collective pseudonym under which a group of (mainly French) 20th-century mathematicians wrote a series of books presenting an exposition of modern advanced mathematics, beginning in 1935. With the goal of founding all of mathematics on set theory, the group strove for utmost rigour and generality, creating some new terminology and concepts along the way.
While Nicolas Bourbaki is an invented personage, the Bourbaki group is officially known as the Association des collaborateurs de Nicolas Bourbaki (“association of collaborators of Nicolas Bourbaki”), which has an office at the École Normale Supérieure in Paris. Bourbaki is a respected name now, but it was initially a clever prank played on the entire scientific establishment. For a few years, people thought that Nicolas Bourbaki existed and admired his talent, which was of course the combined talent of the group.
10. december 2008 kl. 21:48
@Donald: Ja, nemlig.
11. december 2008 kl. 01:25
Det er da virkelig godt folk kan finde noget at bruge deres fritid til, for der er da naesten ikke andre ting at tage sig til end at studere sorte huller 27,000 millioner lysaar vaek… Det minder mig om da nogen fik noget til at lande paa Mars og sendte billeder tilbage. Man troede Mars var roed, den er roed og nu er der billeder der beviser det. Eureka! Godt vi kan ordne verdens situationen paa Mars, naar nu ikke vi kan finde ud af det paa jorden.
LOL – jeg lyder som en sur gammel mand, men joesses, hvor fatter jeg ikke at man ikke bekymrer sig lidt mere om naermiljoet foerst!
11. december 2008 kl. 10:12
@Tina: Ja, prioriteringen kan godt virke absurd. Uden at ville gÃ¥ længere ind i den diskussion lige nu…. :-)
12. december 2008 kl. 18:53
Det er ikke første gang, at jeg nævner min 7 Ã¥r ældre storebror (Ã¥rgang 1947), og ret sikkert heller ikke sidste, men netop Connie Francis var en af hans tidligste kunstnere musikmæssigt – og dengang kun pÃ¥ singleplader; mÃ¥ske en enkelt dobbelt :-D
Til pÃ¥ søndag har jeg planlagt lidt sjov, hmm, hvor himmelrummet afslutter – besøg min blog, hvis I gider *S*
12. december 2008 kl. 19:49
@anjoe: Det vil vi da gøre. Her finder I Anjoes blog.