Journalistisk “konsekvensrapportage” som skjult politisk budskab

13. december 2008

Jeg har skrevet det før, og gentager det gerne igen: Vi er inde i en kulturkamp, hvor de liberale-borgerlige magthavere og deres støtter i medierne bekæmper alt, hvad der kan forbindes med det symbolske “1968”, med de pÃ¥stÃ¥et venstredrejede halvfjerdsere, Socialdemokratiet, velfærdsstaten osv. Det foregÃ¥r med mere eller mindre spidsfindig retorik, der har til hensigt at forandre den ideologiske dagsorden og opbygge en alternativ “korrekt” politisk tankegang.


En af højrefløjens mere drevne skribenter – og en af denne blogs yndlingsaversioner – er Kastholm i Berlingske Tidende, som jævnlig fører sig frem i sin klumme “Læst og pÃ¥skrevet”. SÃ¥ledes ogsÃ¥ i dag, hvor det ideologiske felttog retter sig mod journalisterne pÃ¥ DR og – TV2. Den aktuelle anledning er tva-avisernes behandling af et nyt lovforslag, der vil fjerne det særlige børnetilskud til kvinder, som er blevet mødre ved kunstig befrugtning.


Kastholms kritik mod journalisterne er snedig. Han griber ikke til den gamle, fortærskede Erhard Jakobsenske model, hvor journalisterne blot udstilles som en flok røde lejesvende, der sidder pÃ¥ DR, Politiken og Gyldendal og styrer det danske Ã¥ndslivs politiske indhold. Næ, Kastholm, der jo selv tilhører standen, ved bedre. Han angriber selve den journalistiske metode, den sÃ¥kaldte “konsekvensrapportage”. Denne rapportageform gÃ¥r i sin enkelhed ud pÃ¥, at journalisterne forsøger at beskrive konsekvenserne af en beskemt begivenhed. Fx det omtalte lovforslag.


Først fremstiller Kastholm det nye lovforslag som en lillebitte justering i et kolossalt velfærdssystem (“en lillebitte beskæring af velfærdsstatens umÃ¥delige ydelser”). En justering, der burde erstattes af regulære nedskæringer, i følge Kastholm.


Dernæst fremstilles regeringen som ædle politikere, der blot vil borgerne deres eget bedste, nemlig “genoprette Danmark som et oplyst land, hvor sunde og raske borgere tager ansvaret for deres eget liv”, som det sÃ¥ smukt hedder. Men den ædle politik hæmmes af de elektroniske medier og deres konsekvensrapportager. De to tv-kanaler skaber en storm i et glas vand, kan man forstÃ¥, ved at beskrive, hvilke konsekvenser det omtalte lovforslag fÃ¥r for de kvinder, der berøres af ændringen. Derved kommer den heroiske justering af velfærdsstatens “umÃ¥delige ydelser” til de “forkælede” danskere til at fremstÃ¥ som regulær ondskab. Og det er jo ikke meningen.


Og sÃ¥ sætter Kastholm diskret trumf pÃ¥: Og de elektroniske medier kommer derved til at tjene velfærdsstatsprojektet, der jo er “et socialdemokratisk-venstreorienteret projekt”. Tableau. Ved af beskrive, hvorledes et lille lovforslag rammer enkelte mennesker som en objektiv vold, fx ved at lade udvalgte personer fortælle om følgerne af et sÃ¥dant lovforslag, sÃ¥ bliver journalisterne automatisk “røde lejesvende”, selv om de ikke selv ved det…


Med Kastholms ordvalg, sÃ¥ er medierne ikke “hovedÃ¥rsagen” til tingenes tilstand, men de er “medskyldige”. Konsekvensrapportagen er “det politiske budskab” og det lyder: “Hvor er I dog onde og uretfærdige, nÃ¥r I fjerner dette tilskud”.


Over for Kastholm snedige taktik mÃ¥ man blot spørge: Hvordan har Kastholm sÃ¥ tænkt sig, at journalistikken skulle omtale et sÃ¥dant lovforslag? Det ligger i kortene, at de elektroniske medier burde beskrive fjernelse af det pÃ¥gældende børnetilskud som et gode. Som en god handling, der kun har til hensigt, at gøre de ramte kvinder til “sunde og raske” borgere, der klarer sig selv – uden den onde stats subsidier. Det, Kastholm indirekte efterlyser, er i virkeligheden en kritikløs journalistik, der ikke fremstiller konflikter og modsætninger mellem borgerne og magthaverne. Lidt i stil med den form for journalistik, som man finder i diktatoriske stater som Nord-Korea eller Iran…

Men i et Ã¥bent samfund med demokratiske idealer bør journalistikken netop beskrive konsekvensen af magthavernes handlinger, selv om det ikke behager disse personer. Og en nÃ¥r en konsekvent beskrivelse fremstÃ¥r som en kritik, sÃ¥ er det ikke, fordi journalisterne pr. definition handler som “røde lejesvende”, men fordi den beskrevne politiske handling faktisk har negative konsekvenser for nogle mennesker i dette land.


Kastholms indlæg er et skoleeksempel pÃ¥, hvordan borgerlige skribenter forsøger at sætte en alternativ politisk korrekt dagsorden. I hvor høj grad det vil lykkes vil tiden vise…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

193 har læst indlægget
14,155