Musikalsk erindring: saxofonisten King Curtis

19. januar 2009

Store saxofonister er som oftest noget, man forbinder med jazzen. Charlie Parker, John Coltrane, Lester Young, Sonny Rollins, Wayne Shorter, Ben Webster osv. Men rocken, soulen, R&B’en har ogsÃ¥ sine.
Da jeg fik ørerne op for alt- og sopransaxofonisten King Curtis var han allerede død. Han døde i august 1971, kun 37 år gammel. Stukket ned af en narkohandler.
Jeg kan endnu tydeligt huske, at jeg en aften i starten af halvfjerdserne, muligvis i 1971, sad og lyttede til P3, sådan som jeg havde for vane. Og så begyndte disc jockeyen at spille King Curtis. Hvilke numre husker jeg ikke, men de gik lige ind i hjernen på mig. Sandsynligvis har der været tale om stykker fra hans hovedværk Live At Fillmore West, der netop udkom i året for hans død.
Curtis gjorde sig i første omgang især bemærket som sideman. Fx spillede han med Buddy Holly og lagde det saftige riff pÃ¥ The Coasters klassiker “Yakety Yak“. Og han var bandleder for Aretha Franklins backinggruppe The Kingpins.
Ved siden af sit job som sideman og pladeproducer, indspillede han sÃ¥ sin egen musik. Der kom flere singler, hvorad “Memphis Soul Stew” og “Ode to Billie Joe” blev de største successer – over there.
Et kuriosum er, at King Curtis fik lov til at være på programmet, da The Beatles gav koncert i The Shea Stadium i 1965.

Her er Curtis sammen med The Kingpins i en – forrygende – udgave af “Memphis Soul Stew”. Billedkvaliteten er ikke den bedste, men kors i hytten hvor det swinger…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

268 har læst indlægget
14,215