Religiøs omklamring

26. januar 2009

I dagbladet Information kunne man den forgangne weekend læse nogle artikler under forside-overskriften: “Danskerne er ræligjøse analfabeter“. Selv om artiklens intentionelt provokerende overskrift faktisk modsiges af flere af de i artiklerne citerede eksperter, sÃ¥ er det underliggende budskab klart nok: De sekulariserede danskere er nogle uvidende, respektløse ignoranter, nÃ¥r det drejer sig om religiøse spørgsmÃ¥l. Den samtidshistoriske kontekst er selvfølgelig islams mærkbare tilstedeværelse i det politiske og kulturelle liv (Muhammed-tegninger, tørklæder osv.), men ogsÃ¥ kristendommens revitalisering i form af nogle fremtrædende yngre teologer og en række nykristne.

I de omtalte artikler er det især ny-katolikken Iben Tranholm, der fører sig frem med den åndelige krabask. Årtiers sekularisme har fået et så godt tag i danskerne, at de er blevet ufølsomme og respektløse over for religiøse menneskers religiøse følelser (med Muhammed-tegningerne som privilegeret eksempel). Samtidig er danskerne usikre og søgende i åndelige spørgsmål. Derfor er 80% af dem stadig formelt medlem af folkekirken.


Man kan godt som mangeÃ¥rig læser af den venstre-akademiske avis Information undre sig over, at der skal bruges sÃ¥ meget krudt pÃ¥ noget, der mest af alt ligner et forklædt korstog for de ny-hellige og ny-spirituelle. Og jeg finder det nærmest insinuerende, at en person som Tranholm kan kalde danskerne respektløse over for andre troende, blot fordi de ikke fordyber sig i kristendommens og islams lære. Jeg er overbevist om – og flere af de citerede eksperter mener noget lignende – at de fleste danskere respekterer andres ret til at tro pÃ¥, hvad de vil. Men det er ikke det samme som at respektere en bestemt religion eller religion i det hele taget. Man kan godt respektere et andet menneskes religiøse følelser uden at respektere den religion, som vedkommende bekender sig til. Hvis nogen vil tro, at verden blev skabt pÃ¥ syv dage, og at vi nedstammer fra Adam og Eva (fælles tankegods for de her to nævnte religioner), sÃ¥ mÃ¥ de gerne det; det er deres gode ret, men det fÃ¥r mig ikke til at respektere den form for tro og religion.


Omvendt må man vel også spørge, om Tranholm og ligesindede respekterer sekulariserede mennesker, når de fører sig frem med religiøs besserwissen? Respekterer man den sekulariserede borgers ret til at forfægte sin overbevisning om ytringsfrihedens ukrænkelighed, sin overbevisning om, at religion og stat skal holdes adskilt og religiøsitet henvises til privatsfæren? For eksempel. Respekt skal være gensidig, ellers er den ikke noget værd.


Noget andet, jeg også må protestere mod, er den fremherskende tendens til, at troende som Tranholm og andre vil indskrive andre ikke-troende i troen. Der er tale om en slags religiøs, patroniserende (matroniserende!) omklamring, hvor man siger til den skeptiske dansker: Du er troende, om du vil det eller ej, dit lille uvidende fjols. Eller: Selv om du er en lille hedning, så vil (min) gud tilgive dig dine synder og lukke dig ind i himmerige. Man tager det sekulariserede menneske til indtægt for en religiøsitet, som han/hun ikke forholder sig til. En ting er, at sekulariseringen efterlader hin enkelte med en ulykkelig bevidsthed, noget andet er at indskrive denne tvivlrådighed i bestemt trossammenhæng. Må jeg så være fri.

Lotte var der først – læs en anden ræligjøs analfabets skriveri om anmassende folk som Tranholm

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

11 kommentarer

  1. Lotte kommentarer:

    NEJ, det mÃ¥ du netop ikke, for du er jo underbemidlet (analfabet, remember….) og sÃ¥dan nogen, skal lære at læse, hvis vi skal holde metaforikken.

    Har lige skrevet om præcis det samme. Omend i anden forklædning.

    :-)

  2. capac kommentarer:

    @Lotte: Jeg så lige de artikel, da jeg havde sendt min af sted. Linker straks.

  3. Georg kommentarer:

    Hr. Capac, jeg er uenig med Dem i mangt og en masse. Men det her er spot on.

  4. Chopstick kommentarer:

    Selvfølgelig er danskerne religiøse analfabeter, det ligger i danskhedens natur (læs: formet i en dialektik mellem Grundtvig og Tidehverv), som prædiker sækularisering som det højeste civilisatoriske stade – Gudetro eller ej. Vi er (hvis man kan tillade sig at generalisere) i bund og grund ufølsomme over for den Ã¥ndelige dimension i tilværelsen og dertil ganske uforstÃ¥ende over for anderledes tænkende, jvn Capacs bemærkninger som ‘ny-katolikken IT’, ‘ny-hellige, patroniserende’ og Adam og Eva. Mig bekendt er den religiøse verden uendeligt mere kompliceret end Creative Design, fundamentalistiske, kønslemlæstende semitter eller Ã¥ndelig spanking.

    Som dansker bosidende i Fjernøsten på snart tiende år kan jeg med stigende apati konstatere, at vi (og det gælder også moi) er rundet af en selvtilstrækkelig kultur, der grundigt har galvaniseret mod alt, hvad der ikke lader sig indskrive i vort rationale. Bevares: Røgelse, mentale spa-ophold og tempel-trecks i Cambodia og omegn er da charmerende, men Vor Herre bevares, de er da langt væk fra vores (danske) forbilledlige samfunds- og retfærdsmodel.

    Næ, vi fem millioner puritanske, gennem-lutherske ‘giv kejseren hvad kejserens er’ selvretfærdige, vi ved hvordan verden er skruet sammen. Det skal ingen primitive Ã¥ndsamøber fortælle os noget om, sÃ¥længe de ikke har fÃ¥et indført offentlige biblioteker, pÃ¥tvungne dommeruniformer og en fri presse, der bruger de fleste af sine ressourcer pÃ¥ Stein Bagger-syndromer. De har bare at udvikle sig i vores retning, har de.

    Og adskillelsen mellem stat og religion, my a***. Danmark forbliver det land i vesten, der formelt set opererer med den største sammenbinding mellem kirke og grundlov.

    Kom igen, Capac, eller spring ud som en affældig flipper, der har sat den frie tanke på stand-by.

  5. capac kommentarer:

    @Chopstick: Mit indlæg er ikke et indlæg mod folks religiøsitet eller mod religiøsitet i det hele taget. Det handler mere om gensidig respekt. Når jeg langer ud efter Tranholm og ligesindende, så er det, fordi de i deres frelsthed opfører sig formynderisk over for alle dem, der tillader sig blot at tvivle. Man kan godt have dem mistænkt for, at de har svært ved at stå alene med deres tro og derfor vil indskrive så mange som muligt i den.
    Bevares sekularismen i Danmark og andetsteds er da også en form for tro, blot ikke en religiøs sådan. En verdslig, om du vil. Og det er da også rigtigt, at sekularismen ikke kan se sig fri for en vis arrogance. Og den bekender jeg mig til, trods dens fejl og mangler.
    Og jeg springer da gerne ud pÃ¥ mine skæve ben som “affældig flipper”, hvis bare jeg mÃ¥ beholde mine religiøse kvababbelser for mig selv og andre gør det samme. Derfor sÃ¥ jeg ogsÃ¥ gerne en adskillelse af stat og religion i dette land. Det ville gøre mange ting lettere, tror jeg.

  6. Chopstick kommentarer:

    Capac, kig på dit sprogbrug, den der røber dig: Deux poids, deux mesures. Den frelsthed, du skyder Tranholm med flere i skoene, gælder også dit tankesæt.

    Der er altså anskuelser, der ikke kan rummes i den skematik, som ellers synes at passe så godt til den måde, vi har valgt at indrette os på. Religiøse personer udenfor den lutherske statskirke i Danmark er dybt overbeviste om eksemplets magt og styrke. Det må vi respektere, selv om det stiller grundlæggende spørgsmål ved retten til at tvivle.

    Med Kierkegaards ord er tvivlen sygdommen til døden, og dermed noget der mÃ¥/skal overkommes for at kunne se virkeligheden i øjnene. SÃ¥ meget desto mere er jeg ogsÃ¥ overbevist om, at den troende ikke er dén, der har sværest ved at stÃ¥ alene, det er snarere tvivleren der martres. I vores judeo-paulinske kulturkreds er Judas Iskariot eller Thomas Tvivleren de to sindbilleder – med hver deres sigende udkommende.

  7. capac kommentarer:

    @Chopstick: Beklager, men jeg mener ikke, der er noget frelst i genkende en frelsthed i Tranholms og andres formynderi. Frelsthed er for religiøse (politiske…) sandhedssøgere. Hvis jeg skulle være lidt perfid, kunne jeg pÃ¥stÃ¥, at din brug af termen frelsthed var endnu et eksempel pÃ¥ den omklamring, jeg opponerer imod.
    Og Kierkegaard er – selv om jeg beundrer hans tænkning meget – ikke til megen hjælp i denne sammenhæng, fordi hans optik ogsÃ¥ er religiøs. Tvivlen er sygdommen til døden, ja. Eller den pris, man betaler for at nøjes med den verdslige verden.

  8. Lotte kommentarer:

    Chopstick

    Jeg ser ikke problemet. Lad os antage, at Capac prædiker en anden form for frelsthed. Hvad er problemet?

    Det virker som om, du vil påvise, at han peger ud på noget forkert, men gør det samme selv og derfor må falde for en eller anden dobbelt standart?

    Hele pointen er vel at påvise, at der eksisterer måder at tænke på, der af mange årsager bør rangere højere end andre. Til det formål er det vel helt i orden at påtage sig en vis frelsthed jf. eget projekt og udgangspunkt.

    Hvis man pÃ¥stÃ¥r at man IKKE gør det, er man vel for alvor frelst…..

    :-)

  9. AagePK kommentarer:

    Chopsticks:
    Der gives kun én magt, der kan gøre mirakler: exemplets. Skrevet af Georg Brandes. De religiøse har det mere med at sige: Gør, som jeg siger, du skal gøre, ikke som jeg gør. Det gælder først og fremmest de mellemøstligt baserede monoteist-religioner, set gennem de sidste 2000 års erfaringer med dem. De burde slet ikke have lov til at bruge ord som: Tirs-dag, Odins-dag, Tors- dag, Freyas-dag( den slags kærlighed er dem jo alligevel imod) for slet ikke at sige Solens dag og Månens ditto.
    Og hvad menes med åndelig? Det ligger, også i udtalen, alt for tæt op ad underlig for mig.
    Iben Tranholm, er det hende, der omtales som Kirkelig Rapports side-9-pige?

  10. jens winding kommentarer:

    Hej Capac…glad for at du bruger ordet ” intentionelt” i tredje linie. Jeg hørte det første gang til et 25 Ã¥rs studentertræf og tænkte med fryd: Ha..en anglicisme, der afslører sin bruger, idet ordet dÃ¥rligt nok findes pÃ¥ dansk:-) SÃ¥ glemte jeg “fadæsen” men har gransket min hjerne i mÃ¥nedsvis for denne komiske anglicisme;-) indtil pang…du serverer den og jeg kan hovere endnu engang:-)
    Har dog mÃ¥tte google ordet for ikke at skyde mig selv i foden, og det viser sig at ordet snarere er en germanisme med sin rod i psykologisk fagsprog…
    Men ordet bliver altsÃ¥ ogsÃ¥ brugt i Information som en direkte oversættelse af engelsk: “intentional” https://www.information.dk/25679
    Det er efter min bedste overbevisning et overflødigt ord pÃ¥ dansk idet man kommer langt med ordet “bevidst”….mange venlige hilsner…en ordkløverisk skadefro læser.-)

  11. capac kommentarer:

    @Jens Winding: Nu ved jeg ikke, hvor specielt “intentionelt” er. Og hvis det er noget, sÃ¥ er det vel hverken anglicisme eller germanisme, men latinisme. Dannet pÃ¥ samme mÃ¥de, som man af ratio danner rationel. Hvis du absolut foretrækker en mindre fremmedsproglig formulering, sÃ¥ ville jeg snarere skrive “med den hensigt” end “bevist”. Men ellers er du velkommen til at kløve alle de ord, du vil…

Skriv en kommentar

353 har læst indlægget
13,724