Måske skulle man blive vegetar
12. februar 2009
I går snakkede jeg med en pige, der arbejder som landbrugsmedhjælper på et landbrug. Eller rettere: i en svineproduktion. For svineproduktion er jo en industri og har ikke meget med mine nostalgiske forestillinger om landbrug at gøre. Pigens beretning fik mig til at tænke på min gamle geografilærer i folkeskolens ældste klasser. Han var en alvorlig og fremsynet mand. Jeg husker tydeligt, at han engang i tresserne forklarede os, hvorfor det ville være en god idé, hvis verdens befolkninger skar radikalt ned på dyreavl, altså især svine- og kvægavl. Hans regnestykke var enkelt. Han forklarede hvor meget korn og afgrøder, der skulle til for at opdrætte et slagtekvæg eller et svin – og derefter hvor mange munde den pågældende mænge afgrøder kunne mætte i forhold til den mængde kød, der kom ud af det. En artikel i Berlingske Tidende fortæller en lignende historie med fyrre års forsinkelse. Det er tankevækkende. Hvis vi nu alle besluttede at reducere vores indtagelse af kød til en fjerdel eller mindre. Det ville revolutionere landbruget og samfundet… Og give et væsentligt bidrag til klimapolitiken.
Berl. Tidende bygger på en artikel fra Ingeniøren – her.
12. februar 2009 kl. 22:34
Det er da et forsøg værd – og sundt er det endda ogsÃ¥ ;-) .
Jeg har været i gang med projektet i de seneste syv år, men nu ikke af ideologiske årsager. Manden i mit liv er vegetar, og efterhånden som vores liv er blevet vævet mere og mere sammen, er jeg (og min datter) også blevet sådan nogle semi-nogle af slagsen. Og det føles bestemt ikke som et afsagn!
13. februar 2009 kl. 07:24
@Bente: Jeg læste lige, at man skal skære sit kødforbrug ned til 70 g om ugen, hvis det virkelig skal batte. Så kan man jo lige så vel droppe det helt!
13. februar 2009 kl. 14:02
Snakker vi hardcore veganere, eller den bløde mellemvare, der vil have både mælk og æg?
Ud fra tandsæt og enzymapparat er vi nu en gang altædende, tæt på at være rovdyr. Men hvis du holder dig til 70 gram blodpølse om ugen, og lidt æg og ost, klarer du dig nok uden piller for dit og dat, jern og B-vitaminer.
13. februar 2009 kl. 14:19
@AagePK: Nej, det handler bare om at skrue med for bøfferne og frikadellerne!
13. februar 2009 kl. 18:09
Gad vide om vi har haft den samme geografilærer – jeg kan huske nøjagtig den samme historie fra min skoletid. Skolen hed Vestervangsskolen.
PS: Jeg er vegetar gennem flere Ã¥r nu…
14. februar 2009 kl. 00:48
@Helge Helligsøe: Nok ikke den samme geografilærer. Han var på Sædding Skole. Men måske er du i slægt med min regne-og matematiklærer. Han hed Helligsøe. ;-)
14. februar 2009 kl. 04:10
Jeg har hørt dette regnestykke i andre sammenhæng og går ind for at skrue ned.
En omfordeling af bebyggelser er lige så vigtig for afskaffelse af sult og modvirkning af klimaændringer.
14. februar 2009 kl. 10:17
@Donald: Ja, og med hensyn til kødforbruget (ikke mindst kvæg), så har vi jo en reel indflydelse som forbrugere!
14. februar 2009 kl. 11:32
Vi er slet ikke uenige, som øko-landmand arbejdede jeg i samme retning. Men som hjemkundskabslærer har jeg ogsÃ¥ set, hvordan “ernæringsbevidste” forældres børn udviklede spiseforstyrrelser, og hvordan veganere havde et batteri af “kosttilskud” for at forebygge mangelsygdomme. Det er det, jeg lige vil have bragt pÃ¥ banen.
14. februar 2009 kl. 13:03
@AagePK: Vi er ikke uenige. Og jeg er ikke – bestemt ikke! – fortaler for, at vi ikke skal spise kød (fjerkræ, fisk). Men det er tankevækkende, at vi kan ændre verden ved at reducere vores indtagelse af især oksekød (det er dem, der udleder co2, butaner og metaner i stor stil…). Der kan mÃ¥ske oven i købet være gevinster i forhold til “dyrevelfærd” (farvel ekstensiv kvæk- og svineavl) og gastronomi! En smuk tanke.
14. februar 2009 kl. 14:18
Et liv uden frikadeller…
Hmm…
Det lyder lidt som et liv uden slik.
Skræmmende tanke……
Jeg tror, det er meningen, at vi skal spise det, der er, der hvor vi er. Mao, hvis vi allesammen (altså hele verden) spiser det, der er, så kan vi også skære ned på eksport og import, og af den vej komme lidt udenom det der med udslip af gasser. Ok, problemet er at min forslag vil give RIGTIG MANGE arbejdsløse.
Men tanken er da meget interessant. Og buddhistisk forresten ;-)
14. februar 2009 kl. 14:51
@Lotte: Jo, det lokale synspunkt er ogsÃ¥ vigtigt. Men problemet er ogsÃ¥ antallet af gas-udslippende kvæg pÃ¥ global vis. SÃ¥ vidt jeg har kunnet læse mig til, overstiger mængden af gasser fra kvæget langt personbilernes… Men problemet stopper ikke her. Fx er der ogsÃ¥ en stor gasudledning ved vÃ¥dbrugsdyrkning af fx ris… Men vi skal jo tage fat, hvor vi kan. Og jeg vil da ogsÃ¥ gerne have en god frikadelle fremover. :-D
14. februar 2009 kl. 15:54
Ja men hvis man nu holdt pÃ¥ med at importere ris til DK. AltsÃ¥ jeg er klar over, at den her er langt ude :-D men…. sÃ¥ ville mængden jo ogsÃ¥ reduceres i de lande, hvor man dyrker ris fordi, man kunne ville skulle dyrke til eget forbrug. Det samme med disse pruttemaskiner, dem ville man f.eks ikke skulle eksportere kalvekød til Grønland fordi, de ville spise sæl, fisk og en sjælden gang okser, ingen flæsk til UK, de har deres eget og ingen fisk til Japan, de mÃ¥ æde nogle flere grise osv…
Spørgsmålet er, om man ville reducere et forbrug og dermed et udslip eller/og man ville reducere et over-forbrug og dermed nedbringe den samlede mængde af udslip?
ELLER om summen af laster er konstant?
14. februar 2009 kl. 16:24
@Lotte: Næ, hvis man kombinerede ideerne – lokal fødevareproduktion og reduktion af bøfferne, sÃ¥ ville det batte. Jeg har lagt linket til artiklen fra Ingeniøren ind i indlægget.