Prostitutionens generalisering – og markedet

19. februar 2009

I Politiken i dag kan man læse en interessant artikel om et tilsyneladende nyt fænomen på internettet. Det drejer som om sitet Auktionsdating.dk. På sitet faldbyder unge og voksne mænd og kvinder sig på auktionsvis i håb om at nogle vil byde tilstrækkeligt højt på dem, så der kan komme en date i stand.

Dorit Otzen, leder af prostitutions-værestedet Reden, har rÃ¥bt vagt i gevær og betegnet sitet som “en glidebane” til prostitution. Men, som bloglands egen luder, Sus, tørt bemærker, sÃ¥ er der ikke blot tale om en glidebane: “Helt ærlig, hvis man sælger sex for penge, sÃ¥ er det sku´da ikke en glidebane, hvad enten man sælger det for højestbydende pÃ¥ en auktion eller selv sætter en fast pris. SÃ¥ er det prostitution. Regulær sexarbejde.”. Lad os kalde en spade for en spade, og en skov for en skovl.

Bag dette ordhuggeri omkring ordet “glidebane” ligger en interessant problematik. Det et efterhÃ¥nden veldokumenteret faktum, at de sÃ¥kaldte datingsider (og andre kontakttjenester som chatsider etc.) for længst har afsløret, at handel med sex foregÃ¥r. Personer lader sig overtale til dating (m. sex) til gengæld for penge eller “gaver”. Den nye side forsøger at slÃ¥ mønt pÃ¥ dette aspekt af kontakttrafikken pÃ¥ nettet. Sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de: bagmanden er ikke interesseret i hverken dating eller sex – men penge. Og her er sÃ¥ en niche, hvor det sandsynligvis er muligt at score kassen. Se blot, hvordan det er gÃ¥et de andre datingsider. Pengemaskiner.


Det interessante ved et site som Auktionsdating.dk er mÃ¥ske, at det tydeliggør en banal kendsgerning. Hvor man tidligere – i “gamle dage” før internettet blev stort og mægtigt – kunne mødes pÃ¥ nattelivets “kødmarked” (som man nedsættende omtalte det), sÃ¥ er kontakten mellem kønnene i stort omfang flyttet over pÃ¥ internettet – og er blevet en lukrativ forretning. Hvor det tidligere var op til den enkelte selv at “handle” – sælge sig selv – pÃ¥ “kødmarkedet”, sÃ¥ er daterne i dag blevet “varer” pÃ¥ “markedet”. Der er nogle, der tjener stort pÃ¥ at markedsføre daterne. Og som pÃ¥ markedet i øvrigt er der i sidste instans kun en ting, der tæller: penge. Af samme grund har bagmanden bag den ny tjeneste ikke gjort sig de store moralske overvejelser omkring den prostitution, der foregÃ¥r, nÃ¥r nogen faldbyder sig selv pÃ¥ sitet.


Jeg tænker, at nÃ¥r vi i disse Ã¥r ser en klar ny-puritansk bølge, der blandt andet kommer til udtryk som et nærmest symbolsk korstog mod købesex, sÃ¥ hænger det nøje  sammen med, at markedet i disse neo-liberalistiske tider fÃ¥r uhæmmet lov til at brede sig til alle omrÃ¥der, der kan slÃ¥s mønt pÃ¥. Og en af de sidste bastioner er vores seksualliv. Ved at forbyde købesex, tror man, at man kan opretholde illusionen om, at markedet ikke allerede prostituerer os som mennesker – forbrugere, arbejdskraft osv.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 kommentarer

  1. Cecilie kommentarer:

    Det er sjovt at den sidste bastion for dem, der ønsker at tro pÃ¥ at mennesket ikke er til salg, samtidig er det, der efter sigende var det allerførste vi solgte…

  2. capac kommentarer:

    @Cecilie: Tja, sådan kan man også se på det! :-)

  3. Mr IT (næsten) kommentarer:

    neo-liberalt..?, jeg har altid syntes at det var tegn på neo-konservativisme.. men det kan være at begge disse ting i virkeligheden er det samme ubetænksomme populisme. Jeg husker da man forsøgte at privatisere (markedsliggøre) regnvand i Bolivia.. Udover uendeligt ufortjente royalti-penge, hvad tror disse folk mon så at de opnår..?

Skriv en kommentar

405 har læst indlægget
14,461