Skattekommission og -politik

23. februar 2009

I koret af borgerlige økonomer er der nogle fÃ¥, der skiller sig ud. En af dem er professor ved Syddansk Universitet, tidl. overvismand, Christen Sørensen. Jeg har tidligere fremhævet Sørensen, fordi han ikke var bange for at kritisere undervisningsministeriet – og -ministeren for inkompetence. Og i den seneste udgave af Weekendavisen tager han Skattekommissionens udspil ved vingebenet. Som bekendt har især formanden for Skattekommissionen, Carsten Koch, været i medierne for at imødegÃ¥ kritikken af forslaget om en reduktion af SU’en fra fem til fire Ã¥r. (Se fx debatten her). I sin gennemgang af Skattekommisionens udspil noterer Sørensen, at Kochs modargumentation ikke holder: “Det er…ikke korrekt, at studerende er den gruppe, der vinder mest af alle pÃ¥ reformen, nÃ¥r man anlægger en dynamisk synsvinkel i et livsperspektiv…Det korrekte er, at SU-stipendier i et livsperspektiv forøger uligheden ganske meget pr. krone i stipendium. Men det betyder ikke, at de studerende er den gruppe, der vinder mest af alle pÃ¥ reformen.Det er let at pege pÃ¥ grupper, der vinder meget mere, for eksempel bankdirektører, der jo fÃ¥r meget stor fordel af, at marginalskatten pÃ¥ de højeste indkomster falder med godt 8 procent“. Det sidste eksempel er – selvfølgelig – ikke tilfældigt valgt. Netop bankdirektørernes lønninger og bonusser har jo været genstand for megen – berettiget – debat og kritik i forlængelse af finanskrisen og den enorme hjælpepakke, som regeringen og et folketingsflertal har foranstaltet. Med eksemplet peger Sørensen ogsÃ¥ pÃ¥ en andet fundamentalt problem ved den foreslÃ¥ede reform. Nemlig, at det især er det meget højtlønnede (fx bankdirektører), der har fordel af skattelettelserne. En gruppe, der i forvejen tjener rigtig godt – og som sandsynligvis ikke vil bidrage yderligere til den ekstra arbejdsindsats, som reformen skal bidrage med, da de i forvejen har lange arbejdsdage.
Christen Sørensen peger ogsÃ¥ pÃ¥, at reformen – der mest af alt ligner et pÃ¥ forhÃ¥nd aftalt bestillingsarbejde – brillerer ved ikke at tænke i alternativer. Derved fÃ¥r politikerne ikke nogle valgmuligheder. Fx medtænkes den mulighed, at en ekstra beskatning af lønninger pÃ¥ over en milion kroner, kunne være et væsentligt element i løsningen af et andet fundamentalt problem: At grænsen for topskatten i Danmark er rekordlav og at den kunne hæves ved at beskatte de højestlønnede mere, fx med en ekstra  arbejdsmarkedsafgift.
Christen Sørensen indlæg fortjener at blive læst af alle, der interesserer sig lidt for, hvad politikerne gør med skattepolitiken. For indlægget afslører Skattekommisionens arbejde som et omvendt stykke Robin Hood-arbejde, der igen tager fra dem, der har lidt, og giver til dem, der har rigeligt i forvejen… Læs selv. Der er mere tankestof i den lille artikel. (WA s. 10 “Saglighed eller politiske ønsker?” – findes kun online for abonnenter).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. AagePK kommentarer:

    Skattereformen vil, som de andre, vise sig som en ikke-reform, bare en stillen på skruerne. Det bliver ikke dem, der har noget at forsvare, der kommer til at betale forsvarspolitikken, eller dem, der sviner, der kommer til at betale miljøpolitikken.
    I det gode gamle blad “MAD”, der sjældent handlede om føde, havde tegneren Don Martin engang før ’65 en stribe om nogle brandmænd, der med deres springlagen ved “The great hotel fire” dropper den ene stakkels hotelgæst efter den anden. De ligner vor nuværende regering, ogsÃ¥ pÃ¥ den mÃ¥de, at de til sidst render af pladsen, da intet virker.

  2. capac kommentarer:

    Ja, efter at have læst avisernes gennemgang af regeringens skattereform, sÃ¥ er der ikke meget for den jævne borger at glæde sig over. Dog glæder det mig, at SU’en er blevet bevaret. Det manglede da ogsÃ¥ bare, at vi skulle have en ekstra skævvridning af samfundet…

Skriv en kommentar

188 har læst indlægget
13,655