De dukker op som forårsblomsterne i mulden udenfor, sangene fra min skoletid. Jeg ved ikke, hvor mange gange vi var igennem Oh My Darling Clementine. Men tilstrækkeligt mange til, at den har sat sig fast i den indre jukeboks. Her i en spøjs udgave med en vietnameser og selveste Pete Seeger….
Skrevet i Musik den 24. februar 2009 kl. 16:39
Tagged med Musik, Nostalgi
Feed på kommentarer eller trackback fra din side
Emnerne strækker sig over alt mellem himmel og jord - og udenfor - med en hang til nostalgi og musik, et skarpt blik til nytidens politiske og kulturelle elendigheder og opmuntringer, kombineret med en munter og til tider ramsaltet mening om hvad som helst i øvrigt. Intet er for stort eller småt til at få et ord med på vejen.
Capac har nu kørt i 7 år.
Ordforklaringer:
akronym: initialforkortelse
palindrom: ord, sætning eller anden sproglig sekvens der er ens uanset om man staver forfra eller bagfra fx regninger eller spansk snaps
Opdatering d. 2/5-2013:
Capac er et one-man-band, selv om mange tror, at der står et kollektiv bag. Der er kun en skriverkarl bag skriverierne. Til gengæld skriver jeg stort set hver eneste dag. The beat must go on and on and on....
Velkommen.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre om de er "frie" eller ej. Jeg bestræber mig på altid kun at bruge enten offentlige billeder, frikøbte billeder eller pr-fotos/pladeomslag. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude have noget imod, at deres foto dukker op på min side, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet.
Det gælder også links til videoer.
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. The bulk of illustrations here comes from the vast vaults of press photos, record sleeves etc. on the internet. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there oppose my publishing of one of their photos and/or video footage, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
(Ovenstående formulering har jeg lånt af Torben Bille og frue. Tak Torben og Anne Katrine!)
CAPAC anvender WordPress med Skimmed Milk og feeds for Indlæg og Kommentarer
24. februar 2009 kl. 22:25
Det er den slags råstof, som musik er lavet af – og Pete Seeger er god til at lave musik – det er som om det sidste vers’ banjo shuffle er lidt mere charmerende end resten. En meget ung Pete Seeger tror jeg? Før Vietnam krigen, før Frankrigs tilstedeværelse i “Indokina” var omtalt, (og længe før Peter, Paul and Mary?)
25. februar 2009 kl. 00:39
@Donald: Ja, Pete Seeger er god. Et historisk klip er det.
25. februar 2009 kl. 12:28
Jeg tror, at vi er i begyndelsen af 60-erne. Dels det faktum, at det er en vietnamesisk udgave, dels ser Pete ældre ud end på både Almanac Singers og Weavers LP’erne, og dertil tøjstilen. Pga sit tidligere medlemsskab af kommunistpartiet holdt Pete lav profil, også med sit udseende, under Mac Carthy-perioden; til gengæld virkede de skjulte hentydninger meget stærkere på publikum. Så det må være lige omkring Tonkinbugt-skandalen, hvor USA prøvede Foghs og Bush’s velkendte trik: bare lyv om modstanderen, så er befolkningen klar til at gå i krig.
25. februar 2009 kl. 12:56
@AagePK: Tak for din analyse. Det er nok ikke helt galt. Og som du selv er inde på, så er der meget, der ikke har ændret sig siden Tonkingbugt-skandalen…