Vreden…

21. januar 2007

“Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus/ Rædsomt, og Qvaler i tusinde Tal Achaierne voldte…”. Mangen en sproglig student vil sikkert ihukomme Christian Wilsters indledende sætninger af Iliaden. Ordene og rytmen dukker op i min hjerne under læsningen af en klumme i Information. Klummen er forfattet af Klaus Lynggaard, Informations musikanmelder, som jeg altid læser med fornøjelse, selv om jeg ikke altid er enig med ham. Men det ville jo heller ikke være sjovt, hvis det var sådan. Klummen handler ikke om musik, men om, hvordan Klaus og fruen har set sig nødsaget til at flytte fra det centrale København og ud af byen. Fordi de oplever en stigende aggressivitet og hensynsløshed fra deres tidligere medborgere i storbyen. Det gælder køen i supermarkedet, hvor intet skal til for at få folk til at eksplodere i eder, forbandelser og trusler. Det gælder i trafikken, hvor trafikanter af alle slags udviser en kamikazeagtig hensynsløshed. Fodgængere får fuckfingeren eller et verbalt overfald, hvis de ikke flytter sig for cyklisterne – på fortovet. Og i den dur. Det seneste eksempel, og dråben, der fik bægeret til at flyde over, er, at Klaus med nød og næppe slipper for at blive maltrakteret af et baseballbat, fordi han havde bedt en anden bilist om at passere sig på en mindre vej. Manden havde medbragt baseballbattet – just in case
Læsningen af klummen er forstemmende, for den bekræfter det indtryk, jeg længe har haft og tidlgere har været inde på: At der er tale om en udbredt og stigende hensynsløshed i de sociale relationer. Man oplever det hele tiden i trafikken, der er et godt parameter for samfundets “sammenhængskraft” i det hele taget. Og man oplever det andre steder, hvor mange mennesker skal være sammen. Udsalgskøer, indkøbskøer osv.
Jeg kender en del mennesker, der arbejder inden for feltet “kundeservice” i private og offentlige organisationer. Også de oplever, at folk bliver mere og mere grove, hensynsløse, truende osv. Flere får hemmelig adresse og telefonnummer af samme grund. Eller stopper helt med at udføre deres arbejde – eller bliver syge af det…
Personligt tror jeg, at det er prisen for et økonomisk system, der i den grad sætter den personlige vinding i højsædet. Enhver skal sørge for sig selv, rage til sig og så kan fanden tage de sidste. Det er bagsiden af den nyliberalistiske mønt, der med tyrkertro vil gøre den individualistiske (=egoistiske) stræben efter rigdom til den saliggørende drivkraft i samfundet. Derfor kan man læse i aviserne, at de rige hytter deres eget skind og holder sig til deres egne ghettoer. Så kan de hjemløse og andre på samfundets B-, C- og D-hold sejle deres egen sø. De kan jo bare tage skeen i den anden hånd, ikke? Enhver er sin egen lykkes smed, ikke? Bliv avisbud og end som millionær, ikke?

Opdatering: Netop som man – foranledigt af filosoffen Carsten – har genfundet sin kulturoptimisme, smider Lars et indlæg med et link om danskernes manglende solidaritet…

6 kommentarer

  1. klaus kommentarer:

    jeg kunne ikke være mere enig og kommer sÃ¥ til at tænke pÃ¥ hvordan ballard allerede i 60’erne beskrev konsekvenserne i sine rapporter fra de selvfede borgeres enklaver hvor de mange muligheder for selvudfoldelse og -udvikling ender i ren destruktion og (i bogstaveligste forstand) til-intet-gørelse…

  2. capac kommentarer:

    @Klaus: Ja, og jeg kommer nu til at tænke pÃ¥ A Clockwork Orange…

  3. Carsten kommentarer:

    Hum. Kan godt være jeg er mere optimistisk anlagt – eller ogsÃ¥ er det aldersforskellen der gør forskellen – men jeg synes ikke det stÃ¥r HEEELt spÃ¥ skidt til som Lynggaard, Klaus og Capac synes at mene.

    Og i forlængelse heraf: Det forekommer mig at de “samtidsdiagnostiske” indlæg her pÃ¥ bloggen i den seneste tid har bevæget sig fra det nostalgiske til det direkte kritiske og pessimistiske? Er der nogen speciel grund til dette? Er det et tilfælde? Eller er det bare mig der tager fejl?

  4. capac kommentarer:

    @Carsten: Du kan nok have ret i, at den kritiske tone er mere udtalt, men den har nok været der hele tiden mellem linjerne. Og selvfølgelig er indlægget meget generaliserende; jeg er bestemt optimist. Andet ville være galskab… Men det bekymrer mig nu alligevel lidt, at der er sÃ¥ mange tegn pÃ¥, at almindelig respekt for andre mennesker, pli osv. forfalder…

  5. Carsten kommentarer:

    Og nu har du skisme fået mig til at skrive et helt indlæg ovre hos mig.

  6. Anja kommentarer:

    Dette indlæg, Capac, er nok et af de bedste jeg har læst længe! Jeg er fuldstændig enig – betragtninger som egen lykkes smed og hvad der deraf kan ske af skade pÃ¥ det enkelte individ fordi vi HELE TIDEN selv skal tage ansvar er lige i øjet.

    Vi er flokdyr for fanden! Sgu da derfor vi ikke blogger i skrivebordsskuffen!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

778 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62