Blue Cheer

21. januar 2007


Væk med de kulturpessimistiske udladninger og tilbage pÃ¥ musiksporet. Omtalen af Iron Butterfly og bandets rolle som heavy-metal-pionerer fik mig – selvfølgelig – til at tænke pÃ¥ et andet band, jeg tidligere har nævnt: Blue Cheer. Jeg skrev pÃ¥ et tidspunkt – inspireret af Henriks heavy-fascination – om min begrænsede interesse for genren. Kan læses her.
Blue Cheer var altså en af de mindeværdige rocktrioer. Og en af den tunge slags. Det skulle være rigtigt, at bandets navn var et øgenavn for en bestemt LSD-variant. Det var jo moderne at indtage dengang sidst i tresserne, lige som det var in at lave kryptiske allusioner til hallucinerende stoffer.
Mest kendt er de, som nævnt, for deres version af Eddie Cochrans halvtredser-ungdomsspleen-nummer Summertime Blues, der er at finde pÃ¥ debutpladen Vincebus Eruptum fra 1968. SÃ¥dan lød de dengang, da de tog Cochrans blues under kærlig behandling – i en farveoptagelse fra tyske Beat-Club:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

386 har læst indlægget
12,654