Skandale efter Pirate Bay-sagen
23. april 2009Den omstridte sag om fildelingtjenesten Pirate Bay har fået et skandaløst efterspil. Sveriges Radios P3 har nemlig fundet ud af, at dommeren bag den markante dom på et års fængsel og millionbøde til de fire bagmænd er medlem af flere foreninger, der engagerer sig i spørgmålet om ophavsret. I en af disse foreninger sidder også flere repræsentanter for film- og musikbranchen.
Juridiske fagfæller anklager nu dommeren for at være inhabil og upartisk. Og det er noget af det værste, en dommer vel kan være. Og der snakkes om, at retsagen bør gå om…
23. april 2009 kl. 22:39
Til gengæld har EU-parlamentet i dag vedtaget at forlænge ophavsretten for billed, tekst og musik til 70 år. Og hurra for det.
;-)
24. april 2009 kl. 00:51
@AagePK: Var det ikke 90 Ã¥r? NÃ¥, men i øvrigt er sagen om dommeren endnu mere absurd, fordi det er kommet frem, at han har afvist et vidne med den begrundelse, at vedkommede var partisk, fordi vidnet var med i lignende ophavsretttigheds-organsationer …
24. april 2009 kl. 09:44
De 90 var ønsket, det er reglen i USA, men EU stoppede ved 70.
Habilitet er noget grimt rod, hvor man må tage sig selv i kraven først. Men det rokker jo ikke ved sagen. Desværre er holdningen efter 2 perioder Fogh skredet så meget, at folk kræver ret til at snyde, uanset hvor og hvad. Videnskabsfolk snyder ved at kopiere andres resultater, Stein Bagger snyder, flere ministre snyder, på Århus Handelshøjskole copy-paster man andres eksamensopgaver, 51 grove tilfælde på 3 år.
Dario Fo (udtales Fogh) siger det så smukt i Det 11 bud: Det gør ikke noget, så længe det ikke bliver opdaget.
Efter værdikampen kan vi så udvide med : og hvis det bliver opdaget, stemmer vi på demokratisk vis, om vi i flertallet skal dele mindretallets kage.
24. april 2009 kl. 10:40
@AagePK: Kan det være anderledes, nÃ¥r vi i flere Ã¥r har haft en statsminister, der som skatteminister blev gÃ¥et pÃ¥ grund af “kreativ bogføring”, som det hedder med en eufemisme. Snyd.
Det rokker ikke ved sagen, at dommeren er inhabil, skriver du. Det mener jeg netop, at det gør. Man kan jo ikke have en repræsentant for anklagerne som dommer. Uanset hvad dommen sÃ¥ end mÃ¥tte ende ud med. Vi mÃ¥ have en seriøs diskussion om ophavsretten, dens vilkÃ¥r og udformning i den digitale tidsalder. NÃ¥r alle “kopierer” andres frembringelser, mÃ¥ vi stoppe op og spørge os selv om, hvad vi skal stille op med problemet.
25. april 2009 kl. 09:29
Undskyld, jeg udtrykte mig utydeligt der. Det, jeg mener, er: uanset man har en domstol i Sverige, hvor man roder med habilitet, så rokker det for mig ikke ved sagen som sådan, at nogen lider tab af ophavsret og dermed såvel respekt som indtægt, fordi nogle andre har fundet ud af at kopiere og massedistribuere.
Og så er jeg fløjtende hamrende ligeglad med, om det er Beatles, der allerede har tjent kassen, min fars artikler, som jævnthen er blevet planket, eksamensopgaver, eller pengesedler.
For Ã¥r tilbage smadrede Yan sin far Kay Nielsens gipsudkast til statuen “Vandmoderen” i protest mod, at ophavsretten var udløbet, og nu kunne enhver platugle lave plastik-afstøbninger, made in Hong-Kong, til have-springvand eller nøgleringe. Det kulturelle og politiske var oprørt, og Yan var nærmest lagt død herefter. Jeg roste ham. Til gengæld blev hesteslagteren Bjørn NørgÃ¥rd, der løj fremtrædende folk en homoseksualitet pÃ¥ og kaldte det legitim kunst, løftet højest i parnasset ( er det her, udtrykket “at nasse” har sin rod?).
25. april 2009 kl. 11:13
@AagePK: Jeg ved selvfølgelig godt, hvad du tænkte pÃ¥. NÃ¥r inhabilitetssagen er sÃ¥ dybt problematisk, sÃ¥ er det, fordi sagen har principiel karakter og vigtighed. Uanset om vi kan lide det eller ej, sÃ¥ anfægter internettets digitale kopieringsmuligheder selve ophavsretsforstÃ¥elsen i vores samfund. Jeg tror, at opgaven bestÃ¥r i at sikre kunstnere og andre producenter af digitalt kopierbart materiale et fair afkast (og jeg er ret sikker pÃ¥, at opfindsomheden vil være stor…) uden at hæmme udviklingen af internettet.