Genhør: Beach Boys – Live in London

3. maj 2009

Beach Boys’ andet live-album fra 1970 – Live in London – klarede sig ikke så godt på hitlisterne som den første, Beach Boys Concert (1964). Det kan godt undre lidt, når man hører det teknisk-kvalitative spring, der er mellem de to udgivelser. Men forklaringen ligger nok også et andet sted. Bandet skulle afslutte en kontrakt med EMI/Capitol, og det blev så gjort med dette live-album, der oven i købet kom i en engelsk udgave (i 1970) og en amerikansk med titlen Beach Boys ’69 (så sent som 1976).

Dertil kommer, at gruppens popularitet i hjemlandet var faldet en del i årene omkring 1968. Af kontraktmæssige årsager figurerer Brian Wilson som producer, selv om han ikke havde meget med pladen at gøre, da han var gået i indre eksil.


Bortset fra alle de ydre omstændigheder så afslører pladen i allerhøjeste grad bandets kvaliteter som live-gruppe. Med højdepunkter som “Darlin'”, “God only knows”, “Good Vibrations”, “Barbara Ann” og “Sloop John B” viser gruppen en imponerende evne til at genskabe sangene med detaljeret præcision, samtidig med at live-konceptets særlige stemning lægger et ekstra fascinerende lag på oplevelsen. Den koncert ville jeg gerne have overværet…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

210 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62