Biblioteksfund: Grant-Lee Phillips “Virginia Creeper”

4. maj 2009

Det lokale folkebibliotek havde fyldt op i udsalgskassen efter en længere periode, hvor kun de sørgelige, slidte, usælgelige rester af mestendels døgnflue-musik havde stået og ventet på at blive kasseret af en nådig bibliotekar. Og der var et par særdeles interessante skiver. Først den amerikanske singer-songwriter og guitarist (m.m) Grant-Lee Phillips’ tredje album fra 2004 “Virginia Creeper”.
Den 45-årige Phillips har en fortid i Shiva Burlesque og i halvfemser-kult-orkesteret Grant-Lee Buffalo, der lavede fire fremragende album.
Grant-Lee forlod sidstenævnte band i 1999 og kastede sig over en solokarriere. Vist nok i skuffelse over, at bandets pladeselskab ikke var interesseret i at markedsføre gruppen. Hvor Grant-Lee Buffalo excellerede i americana-rock er Grant-Lee Phillips plader mere nedtonede og akustisk prægede. Og “Virginia Creeper”, der udkom på Cooking Vinyl, er næsten helt akustisk og viser Phillips fra en nærmest alternativ-country-side. Phillips har fået fornemme anmeldelser for sine soloplader og er blevet sammenlignet med både Bob Dylan og Neil Young. Selv om det selvfølgelig skal opfattes som en udmærkelse, så er det også lidt malplaceret, for Phillips har sin egen, helt personlige, stil med følsomt spil på den tolv-strengede akustiske guitar og nogle mørke, melankolske tekster. Anbefales alle med smag for god americana.

2 kommentarer

  1. klaus kommentarer:

    trist at bibliotekerne kyler sÃ¥dan noget ud – efterhÃ¥nden kunne man lige sÃ¥ godt udlicitere biblioteksdriften til bog & idé-kæden …

  2. capac kommentarer:

    @Klaus: Det kommer nok med den regering vi har. Imedens forsøger jeg at skrabe alt, hvad jeg kan, til mig. Mere i morgen…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

206 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62