Audrey Hepburn – 80 år den 4. maj

6. maj 2009

Audrey Hepburn ville være blevet firs år for et par dage siden, hvis ikke en kræftsygdom allerede i 1993 satte en stopper for hendes liv.
Hepburn er – i mine øjne – en af de sidste store ikoner, der besad den aura, som Hollywood-filmenes store navne besad. Men ikke kun det. Hun var – og er – et stilikon, der stadigvæk inspirere modehuse og -magasiner verden rundt, når der skal nyt tøj i damernes klædeskabe. Også for verdens mænd var hun noget særligt. Ikke den bombastiske svulmende Hollywood-sexappeal, som var repræsenteret af Marilyn Monroe, Jane Mainsfield m.fl., men en piget, elegant, forfinet, central-europæisk erotisk udstråling, der var noget helt særligt – og kunne få mange mandehjerter til at banke lidt hurtigere. Fotogen i en sjælden grad var hun også. Jeg har ledt med lys og lygte efter et foto, der kunne vise en sprække i den næsten alt for perfekte iscenesættelse, som hendes æstetisk nydelsesfulde fremtrædender var. Og har kun fundet ovenstående. Men selv, når hun skulle sætte en plade i ovnen, var der styr på iscenesættelsen… Stort til lykke med dagen.

Audrey reciterer Moon River …

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. AagePK kommentarer:

    Der findes også gode billeder med sprækker fra hendes arbejde i felten som UNICEF-ambassadør. Et fint arbejde, der tog hårdt på hende.
    Tysk tv (igen-igen) havde en fin portrætudsendelse med hendes sønner som guider.

  2. capac kommentarer:

    @AagePK: Ja, jeg mindes hendes velgørenhedsarbejde, men det er åbenbart ikke det, der fylder billedannalerne…

  3. Brorsan kommentarer:

    Et Ikon ja, men som du selv antyder: hun var formentlig bare sådan….

    (og deri ligger måske langtidsholdbarheden?)

  4. capac kommentarer:

    @Brorsan: Ja, udseendet, talentet osv. havde hun jo med sig…

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image

læst 715 gange
Side 1 af 11
7893