Blæst omkuld af Jimi Hendrix… Ezy Rider

10. maj 2009

Jimi Hendrix’ renommé blev skabt længe inden han pÃ¥ sit sidste officielle, posthumt udgivne, album The Cry of Love indspillede Ezy Rider. MÃ¥ske er The Cry of Love den mest disciplinerede af de plader, der kom fra hans hÃ¥nd. I hvert fald har jeg altid syntes, at Ezy Rider er et af højdepunkterne i Hendrix’ produktion. Her er vildskaben, kreativiteten koncenteret som dampen i  en trykkoger, der blæser en omkuld, nÃ¥r man først letter pÃ¥ lÃ¥get….

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

11 kommentarer

  1. Sifka kommentarer:

    Og låget lettede:)

  2. Donald kommentarer:

    Det er vel nok musik, der vil noget – men sikken en skæbne. Jeg har to gange set film om Hendrix, i den ene spillede han noget akustisk guitar, som han ikke syntes var godt nok – og prøvede igen/igen. Et andet klip viste hvordan han forsøgte at spille nye numre til sine koncerter, og blev lidt skuffet over at publikummerne ville høre de samme, gamle numre altid.
    Han var meget musikalsk og det er så synd at det gik op i tåger.

  3. Jens kommentarer:

    Jeg er fuldstændig enig i at ‘Cry of Love’ er en fantastisk plade, men det er vist sÃ¥dan at den først er udgivet efter hans død, og derfor, desværre, aldrig er kommet pÃ¥ CD i den form.

  4. capac kommentarer:

    @Jens: Det er helt rigtigt. Pladen kom først, efter Hendrix’ død. Jeg har den selv i LP’udgaven og ved faktisk ikke, hvordan det ser ud med cd’en…

  5. capac kommentarer:

    @Donald: Dit billede af Hendrix passer meget godt til mit. Jeg har ogsÃ¥ læst, at han egentlig ikke brød sig særlig meget om det image, han fik med brændende guitarer og outreret sceneoptræden. Han var en ambitiøs musiker, der desværre – som sÃ¥ mange andre – blev fanget ind af stofferne.

  6. Jens kommentarer:

    Alle numrene er sÃ¥ vidt jeg kan overskue includeret pÃ¥ den CD der heder ‘First rays of the new rising sun’, dog i en anden rækkefølge, herer ogsÃ¥ er numre fra pladen ‘Rainbow Bridge’ , dog desværre ikke den fantastiske blues ‘Hear my train a comin’

  7. capac kommentarer:

    @Jens: SÃ¥ vidt jeg har forstÃ¥et, sÃ¥ er det arvingene, der er problemet. Det er ogsÃ¥ dem, der modsætter sig brugen af det gamle Ladyland-cover…I øvrigt er Cry of Love blevet udsendt en gang – i 1991.

  8. mb kommentarer:

    Med det ‘gamle’ electric ladyland cover, formoder jeg at du mener det europæiske med de halv/helnøgne damer pÃ¥ ?
    Det er ikke det originale (omend det sjoveste), og så hut jeg visker var Hendrix heller ikke vild med det.

    mht tidligere post shankar family & friends, fandt jeg skiven til download, og den version du først postede af ‘I am missing you’, er ikke pÃ¥ LP’en.

  9. capac kommentarer:

    @mb: Ja, det “originale” i Europa. I hvert fald var det mere interessant end det halvdÃ¥rlige billede af Jimi, der findes pÃ¥ de senere udgaver.
    Vedr. Laksmi: Interessant! Kan der være tale om en singleudgave (evt. en B-side)?

  10. Torben Bille kommentarer:

    Per Højholt, der var for det danske sprog, hvad Jimi Hendrix var for rocken, skrev engang dette hyldestdigt:

    MÃ¥nen forklaret
    Haven vånder sig derude i sen sne.
    For et sidste træt blik sortner
    vejens spor, nattefrost jager som en gigt
    i tyndskindede birke og plaget
    hælder asken, skør i grenværket.
    Jeg har slukket alt Iys, fra rum til rum
    går jeg og ser månen falde ind
    på gulvene og fråde i køkkenvasken.
    Kun ét Iys er tændt, det pulserende røde
    i den gamle Luxman-forstærker:
    Huset dundrer: Hendrix i højt gear.

  11. capac kommentarer:

    @Toren Bille: Og Jimi Hendrix som rockens Per Højholt! Sådan kan man vel også tænke det. Tak, fordi du hev digtet ud af posen og ind i bloggen, Torben.

Skriv en kommentar

314 har læst indlægget
13,526