Erindringsglimt: Suzi Quattro
14. maj 2009
Det er sådan, jeg husker Suzi. I læderoutfit. Dybt dekolleteret af hensyn til segmentetet af unge mænd (drenge). Selv om jeg aldrig rigtig hoppede på vognen og købte hendes plader, da hun huserede på hitlisterne i halvfjerdserne og de tidlige firsere, var hun en del af det poplydspor, der også er mit soundtrack. Og jeg kunne godt forstå de drenge, der holdt af Suzi og fik våde drømme ved at tænke på hendes vakre udseende. Hun var smuk, fræk og talentfuld. Hvad mere kan man forlange, når man er ung og i løbetid? Og den amerikanske sangerinde og musiker fortjente en plakatplads på væggen i drengeværelserne (og pigeværelserne som forbillede) blandt de andre topnavne.
I går aftes havde jeg lejlighed til at genhøre et af de numre, jeg bedst kan lide med Suzi. I You Can’t Give Me Love fra 1978. En af de utallige “silly lovesongs” fra poppens historie, men fængende, medrivende. Og så demonstrerer den ganske godt, hvad Suzi kunne – ud over at synge og spille på strenge: Give den hele armen! Kom så Suzi… Syng bare med.
