Barndomsminder med flødeskum: Napoleonskager og Lillebæltsbroer

4. februar 2007

Når det i min barndom (og ungdom) skulle gå højt til eftermiddagskaffen om søndagen – og mor ikke skulle lave sin sagnomspundne lagkage med frugt, kræm og flødeskum i lange baner – så stod den på flødeskumskager fra den bedste bager. Så blev man sendt af sted og gik forsigtigt tilbage med de omhyggeligt emballerede lækkerier, for at kagerne ikke skulle blive for udtværede.

 

Der var især to slags: Napoleonskagen og Gåsebrystet. Gåsebrystet gik nu under et andet navn dengang, nemlig en Lillebæltbro – af indlysende grunde. Og den var knap så fancy som nu om stunder. På marcipanen var der en bred chokoladestreg på tværs og nix weiter. Nutidens gåsebryst må være udslag af “produktudvikling”. Flødeskum var dengang indbegrebet af ernæringsmæssig luksus, og man spiste så længe man fik lov – indtil kvalmepunktet blev overskredet.

Inspireret af Uffes kolestorolminder.

4 kommentarer

  1. Acq kommentarer:

    uhmm..

    minder mig om da jeg i sin tid var på barsel og den lokale bager hver torsdag havde 5 flødeskumskager til 20 kr. Man kan justere sit kvalmepunkt til en hvis grænse.

  2. Donald kommentarer:

    NÃ¥r kvalmepunktet er overskredet er det slemt, og det bliver hurtigt overskredet med flødeskum. Du skulle prøve Koplevs Citronfromage – det er meget mere “let og lækkert”.

  3. capac kommentarer:

    @Donald: Skal det være syndigt, sÃ¥ lad det være syndigt. Det værste jeg nogensinde er blevet udsat for er Dr.Ötkers sÃ¥kaldte citronfromage, der hverken havde set en citron eller piskefløde og smagte kemisk. SÃ¥ heller kvalme…

  4. Donald kommentarer:

    Det er vist rigtigt, det var Ötker, som gjorde ende på de hjemmelavede desserter og dermed faktisk i det hele taget med rigtigt lækre desserter. Jeg får pludselig lyst til at bruge det gavekort til en middag, som jeg fik i fødselsdagsgave for snart et halvt år siden.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

619 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62