Dansk flaggela(n)tisme
29. maj 2009Man skal forstå at sætte pris på sit lands kritikere. Der er brug for nogen, der der stikker hovedet op over den pluttende, selvcentrerede havregrød, som den danske politiske og kulturelle offentlighed som oftest er. En af dem er den astmatiske, tidligere venstresnoede forfatter og kritiker Carsten Jensen, der er blevet interviewet af DR. Han hvæser bl.a. følgende: “Det er en fælles skandinavisk arv, at vi betragter os som moralske supermagter. At vi ikke sætter spørgsmålstegn ved vores egen godhed. Derfor er de krige, vi nu pludselig bliver involveret i også det godes krig mod det onde. Og den forestilling om det demokrati vi kan opbygge, eller er ved at opbygge, i Afghanistan, er så naiv, at den befinder sig i tusmørkezonen mellem forbrydelse og dumhed.” Spis den. Og læs mere her.
29. maj 2009 kl. 15:26
Jeg stiftede første gang bekendtskab med CJ, da hans bestsellere, Jeg har set verden begynde og Jeg har hørt et stjerneskud, hærgede landets boghandler i midthalvfemserne, men det var først med hans År to og tre, jeg virkelig fik øjnene op for, hvor flabet og knivskarp manden er.
Flere af hans kaliber tak!
29. maj 2009 kl. 16:33
Det er desværre nødvendigt igen og igen at fremhæve at krigen hviler på den antagelse,
at vi er de gode og må alt mod de andre, som er knap så gode og som i hvert fald gerne
vil have vores demokrati.
Hvorfor kommer de ellers hertil i stride strømme? hører jeg skeptikeren spørge.
Men sÃ¥ er det at man har brug for den Carstenske udtryksfærdighed, at “forestilling om det demokrati vi kan opbygge, eller er ved at opbygge, i Afghanistan, er sÃ¥ naiv, at den befinder sig i tusmørkezonen mellem forbrydelse og dumhed.”
Desværre er det jo ikke en særlig god argumentation, skønt den er veldrejet.
Måske skal vi til at diskutere om det er muligt at rydde op efter sig i Afghanistan eller om USA+allierede er ved at løbe ind i et nyt guerilla-traume.
30. maj 2009 kl. 14:13
@Donald: Carsten Jensen er skarp i tunge og skrift. Man kan selvfølgelig diskutere ordvalget (dumhed, forbrydelse), men han har fat i et centralt problem: Vestens (ideologiske) forestilling om, at “vi” kommer med “det gode” (demokrati, frihed osv.) og “det sande” til jer andre (underforstÃ¥et: tilbagestÃ¥ende samfund). SpørgsmÃ¥let er vel, om “vi” handler meget anderledes end de hellige krigere, der vil udbrede deres sandhed til andre med vÃ¥ben i hÃ¥nd? Det skulle da lige være, at “vi” handler som stater.