NÃ¥r kroppen husker

6. februar 2007

Da jeg studerede pÃ¥ universitetet, havde jeg en lang træls periode, hvor jeg flyttede meget. Faktisk flyttede jeg otte gange pÃ¥ otte Ã¥r. Og det blev hÃ¥rdere og hÃ¥rdere for hver gang, blandt andet fordi bog- og pladesamlingen var vokset (og sÃ¥dan noget vejer…). Jeg flyttede fra det ene mere miserable sted til det andet i noget, der lignede en evig jagt pÃ¥ en menneskeværdig bolig. Det lykkedes da ogsÃ¥ til sidst at fÃ¥ en god lejlighed.
I dag kan jeg huske, at flytteriet gjorde mig mere og mere stresset og rastløs for hver gang, grænsende til den rene depression. Siden dengang har jeg flyttet et par gange med min familie. Men fik et flyttefirma til at tage sig af det grove. Og der er en stor forskel pÃ¥ de to mÃ¥der at flytte pÃ¥. Jeg blev mindet om det i dag, hvor fruen og jeg tog til Silkeborg-kanten for at hente noget indkøbt møblement. Det var ikke mere, end vi nok mente, at vi selv kunne slæbe det ud i kassevognen og ind i lejligheden. Men vi havde glemt, hvor hÃ¥rdt det egentlig er at slæbe et stort møbel op af nogle trapper. Pludselig var jeg tilbage dengang, hvor jeg baksede ABC-reolen ind i en leddeløs 2CV eller fik forlænget armene ved at slæbe overfyldte bogkasser ned ad smalle trapper i en etageejendom i det indre Ã…rhus. Kroppen kunne huske det, som var det i gÃ¥r…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

En kommentar

  1. Bo kommentarer:

    Jeg har nogle ABC-reoler, jeg i sin tid fik i konfirmationsgave. Vi bliver ved med at snakke om, at de skal skiftes ud, nÃ¥r vi finder nogle bedre reoler — men der er ikke rigtig nogle, der er bedre.

Skriv en kommentar

260 har læst indlægget
14,409