Skuespillere på arbejde
6. februar 2007Der skal ikke megen fantasi til at forstå, at skuespillererhvervet ikke er et 8-16-job. Det ligner mere en slags projektansættelse, med mindre man er på langvarig kontrakt på det Kongelige Teater eller en af de andre store teatre. I mange år har det været mange skuespilleres vilkår, at de i perioder var på dagpenge, medens de ventede på nye arbejdsopgaver. Men den siddende regerings stramning af reglerne omkring arbejdsløshed, tvinges ledige skuespillere nu over i andre erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft. Dansk Skuespillerforbund råber vagt i gevær, fordi stramningerne nu er så alvorlige, at de også rammer, hvad der betegnes som “etablerede” skuespillernavne. Og forbundet appellerer til forståelse for kunstnernes særlige arbejdsvilkår.
Jeg har stor sympati for skuespillerne og deres betrængte situation og vil da nødigt se en Mads Mikkelsen køre som taxachauffør i København eller en Sidse Babette Knudsen gøre rent på et kontor i den indre by. På den anden side er det svært at se, hvorfor netop denne faggruppe skulle behandles anderledes end andre. Hvorfor skulle samme hensyn ikke gælde for andre faggrupper? Fx akademikere. Der er adskillige universitetsuddannede i dette land, der må bruge deres uddannelse til at arbejde som postbud, phoner, kontorvikar osv.
Skuespillerforbundets ønsker om en sammenhæng mellem uddannelsens og fagets indhold og jobbets bør gælde for alle faggrupper. Eller omvendt: andre faggruppers vilkår må også gælde for skuespillerne.
Tilføjelse: Når nyheden kan falde nogen for brystet, så er det nok, fordi der som skjult forudsætning ligger en opfattelse af skuespillerne som åndsarbejdere (Kunstnere), der er hævet over almindeligt dødeligt arbejde. Men i den politiske konjunktur, vi lever i, er alt arbejde i princippet ét fedt. Forne tiders aura om visse faggrupper (gejstlige, lærere, kunstnere osv.) er væk. Vi er alle lige som arbejdskraft. I princippet.
7. februar 2007 kl. 07:59
Nu har jeg i mange Ã¥r været ‘freelancer’, og hele pointen ved at vælge denne livsform er jo, at man mÃ¥ klare ‘hullerne’ mellem opgaverne selv. Som selvstændig registrerer man sig hos CVR, og man er slet ikke berettiget til dagpenge før man opgiver sin selvstændige virksomhed. At skuespillere BÃ…DE vil være freelancere OG understøttes mellem opgaver er jo misbrug af systemet. Hvis man ikke kan forsørge sig i det erhverv man ønsker (og har uddannet sig til), sÃ¥ mÃ¥ man tage anden beskæftigelse, evt. midlertidigt, ligesom alle andre dødelige. Da jeg sÃ¥ nuyheden blev jeg ogsÃ¥ ganske pikeret. Som om skuespillere var en særlig gruppe hævet over det øvrige samfunds spilleregler.
7. februar 2007 kl. 10:44
@Styx: Ja, det er jo netop problemet: Kan man behandle skuespillere anderledes end andre faggrupper? Det mener jeg ikke. Omvendt synes jeg, at lovgivningen omkring de ledige er endt i det absurde.
9. februar 2007 kl. 07:53
Undskyld en meget forsinket reaktion, men jeg faldt over kommentarerne på min e-mail.
Tænk engang, det lyder som om skuespillere tjener så meget, at de kan klare sig mellem jobbene.
Skuespillere er ikke hævet over andre grupper, de er lavere og uslere lønnet end andre grupper.
De er ikke engang en gruppe men almindelige mennesker som du og jeg, der har viet deres liv til at levendegøre en historie, enten fordi de drømte om at blive berømte (som fx. en dame der hedder Simpson) eller fordi de ser det som den vigtigste opgave, eller fordi de er født ind i milieu’et — eller af helt andre grunde.
Jeg mener at dagpenge-ordningen for skuespillernes vedkommende har været opfattet som et kulturens sikkerhedsnet. Man spurgte ikke så meget men der skulle nogen i forbundet til at holde lidt øje med karrieren. Det forsvandt da forbundene ikke måtte administrere A-kasserne.
Jeg tror denne og lignende situationer er godt tjent med at komme frem i lyset, men det nytter ikke at diskutere den løsrevet fra de faktiske forhold og traditioner indenfor fagene.
Som barn kan man jo også undre sig over hvorfor nogen bliver dommere og andre dømte (eller skuespillere og andre publikummer) og søge svarene på mange forskellige planer. Det viser sig at alle fokuserede svar ser helt rigtige ud men er skrupforkerte. Man skal tage hensyn til de mange nuancer, der er i formningen af en karriere.
Jeg er klar over, at der har været milieu’er hvor dagpenge blev taget som en selvfølge, noget, som undrede mig meget i min barndom, hvor der ikke var for mange penge.
Så for at klargøre pointen i mit svar: Skuespillere er ikke en gruppe, som er forskellige fra dig og mig og man skal behandle alle mennesker med respekt og forståelse for situationen.
9. februar 2007 kl. 17:07
@Donald: Jeg er enig med dig. Vi skal behandle alle med “respekt og forstÃ¥else for situationen”. Jeg synes heller ikke, at andre faggrupper skal jages ud i “upassende “arbejde…