Om at sludre – monarki og demokrati

18. juni 2009

I dagens Tante Berlinger langer historielektor Michael Böss ud efter modstanderne af kongehuset, fordi de – ved det overstÃ¥ede valg om tronfølgeretten – har henvist til at kongehuset er “en udemokratisk og forældet styreform”. Han betegner denne begrundelse for at stemme nej eller blankt som “noget forfærdeligt sludder” og forsøger at jorde argumentet med et retorisk greb, der kan betegnes som pÃ¥taget akademisk bedreviden. Böss skriver: “En sÃ¥dan formulering ville have trukket ned, hvis den var forekommet ved en studentereksamen i samfundsfag i disse uger”. Derefter følger en beskrivelse af kongehuset som et symbol for statsmagten. Kongehuset har ikke nogen magt, men symboliserer den folkelige magt, sÃ¥ at sige. Imidlertid tager Böss luften ud af sine egne indledende retoriske manøvrer, nÃ¥r han længer nede i artiklen noterer følgende: “demokrati ikke er nogen entydig størrelse, men et begreb, man kan forstÃ¥ pÃ¥ forskellige mÃ¥der.” Ergo mÃ¥ Böss jo sætte sig ind i, hvad den enkelte mener, nÃ¥r han eller hun kalder kongehuset for en udemokratisk og forældet styreform. Hvis man fx lægger vægt pÃ¥, at demokrati fx kendetegnes ved repræsentativitet – altsÃ¥ det forhold, at nogen vælger andre til, for en periode, at repræsentere ens holdninger etc. – og pÃ¥ ligheden i forhold til denne repræsentativitet (alle kan i princippet vælges uafhængig af arveforhold, socialstatus etc.), sÃ¥ giver det jo god mening at kalde kongehuset for udemokratisk. Og det ændrer det symbolske jo ikke ved. Böss forsvarer ogsÃ¥ monarkiet ved at kalde det en del af vores værdifællesskab. Dertil kan man vel bare konstatere, at monarkiet (mÃ¥ske) er en del af de ja-sigende 1.6 millioner vælgeres værdifælleskab, men ikke for (alle) de smÃ¥ 20%, der stemte nej eller blankt. AltsÃ¥ i bedste fald er det vælgerflertallets værdifælleskab, vi taler om. Det rejser jo spørgsmÃ¥let om, hvorvidt et værdifællesskab (og lad os i den forbindelse gÃ¥ let hen over det problematiske ved at tale om “værdier”) kan afgøres ved en flertalsafgørelse? Majoriteten er jo ikke det samme som befolkningen. Netop ud fra et demokratisk synsvinker, som jeg har fÃ¥et ind med folkeskolelærdommen, sÃ¥ er det i et demokrati netop vigtigt at tage højde for mindretallenes synspunkter..

Jeg synes, at lektoren kommer til at gøre sig selv til et sludrechatol, når han ser så unuanceret på debatten og tillægger modstanderne generelle holdninger og synspunkter, som ikke er repræsentative for alle. Og det omtalte retoriske fif illustrerer bare, at lektoren fra starten af er på gyngende grund. Hvis man som samfundsfagslærer giver en elev en dårlig karakter, blot fordi vedkommende anlægger andre synspunkter på begrebet demokrati end læreren selv, så har man som samfundsfagslærer et problem. Det samme har lektoren, når han vil belære republikanske læsere uden at have styr på begreberne.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

187 har læst indlægget
14,690