Susanna Hoff synger andres sange
29. juni 2009
Indrømmet. Jeg havde et godt øje til den lille mørkhårede Susanna Hoff, da hun sammen med søsterparret Vicki og Debbie Peterson gjorde sig på hitlisterne i firserne med bandet The Bangles. Ikke alene så hun godt ud og forstod at sælge “varen” på fotos og covers, men hun havde såmæn også en god popstemme og kunne traktere rytme-guitaren fermt.
Med deres særlige blanding af folkagtig pop og elementer af new wave og punk kreerede Bangles en særlig blød form for power-pop, der faldt i det store pladekøbende publikums smag. Sange som Manic Monday (skrevet af Prince – og en af mine favoritter) og Walk Like An Egyptian sørgede for, at denne pigegruppe fik en plads i den brogede populærmusiks historiebøger. Det sidste – og største – hit kom i 1988 med balladen Eternal Flame, der indtog førstepladsen her, der og allevegne. Men den voksende succes sled også gruppen itu, og samme år gik de hvert til sit. Og Susanna Hoff startede på en solokarriere.
Allerede i tiden med The Bangles fornemmede man, at Hoff og de andres havde et godt øre for den gode popsang. Deres valg af materiale tydede på det. Fx da de fik et mindre hit med Simon & Garfunkels Hazy Shade Of Winter i 1987. Og dette musikalske øre har Hoff på det seneste skærpet. Efter at have udsendt et par pænt anmeldte, men dårligt sælgende, soloalbum i halvfemserne har hun udsendt et par regulære cover-album i samarbejde med den amerikanske powerpop-musiker Matthew Sweet. Det første kom i 2006 med titlen Under the Covers vol. I og i år er det blevet fulgt op af vol. II. På vol I ser playlisten sådan ud:
# I See the Rain (The Marmalade)
# And Your Bird Can Sing (The Beatles)
# It’s All Over Now, Baby Blue (Bob Dylan)
# Who Knows Where the Time Goes? (Fairport Convention)
# Cinnamon Girl (Neil Young)
# Alone Again Or (Love)
# Warmth of the Sun (The Beach Boys)
# Different Drum (The Stone Poneys feat. Linda Ronstadt)
# The Kids Are Alright (The Who)
# Sunday Morning (The Velvet Underground)
# Everybody Knows This is Nowhere (Neil Young and Crazy Horse)
# Care of Cell #44 (The Zombies)
# Monday Monday (The Mamas and The Papas)
# She May Call You Up Tonight (The Left Banke)
# Run to Me (The Bee Gees)
og vol. 2 ser sådan ud:
1. Sugar Magnolia (The Grateful Dead)
2. Go All The Way (The Raspberries)
3. Second Hand News (Fleetwood Mac)
4. Bell Bottom Blues (Derek & The Dominoes)
5. All The Young Dudes (Mott The Hoople)
6. You’re So Vain (Carly Simon)
7. Here Comes My Girl (Tom Petty And The Heartbreakers)
8. I’ve Seen All Good People: Your Move/All Good People (Yes)
9. Hello It’s Me (Todd Rundgren)
10. Willin’ (Little Feat)
11. Back Of A Car (Big Star)
12. Couldn’t I Just Tell You (Todd Rundgren)
13. Gimme Some Truth (John Lennon)
14. Everything I Own (Bread)
15. Maggie May (Rod Stewart)
16. Beware Of Darkness (George Harrison)
En udsøgt samling fine sange må man sige. Og at dømme ud fra de sange, jeg har hørt rundt om på nettet, så er de to musikalske makkere sluppet ganske godt fra projektet – og det er dejligt at høre Susanna Hoffs stemme folde sig ud igen i selskab med gode sange fra popmusikkens skatkammer.
I’ve Seen All Good People/Your Move – All The Young Dudes
Selv Neil Youngs Cinnamon Girl slipper de godt fra med en loyal fortolkning:
